Min fader skulde en gang hen og nave en hest åreladt. Da han kom hen efter Fuldbro mølle, kom en Nordmand imod ham med en tværsæk på hans nakke. Så spørger han om, hvor han vilde hen med den hest i dag. Ja, han vilde da hen til en mand, der boede på den anden side opå Fuldbro mølle. »Du kan godt blive hjemme med den hest i dag.« Min fader brød sig ikke...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
I Underliden var der et sted, hvor de spiste i det ene sogn og lavede maden i det andet. Stedet lå altså i et sogneskjel, og huset var bygget tvært over skjellet. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
da.etk.JAH_03_0_00082
Når moder klippede vore negle af, mens vi var små, ridsede hun altid et kors i hver hånd med saksen. Sprang der en hel negl hen på gulvet, tog hun den altid op og klippede den tvært over. Jørg. H.
Skoven her i Skanderup og Røgen var så stor, at gamle mænd fortalte, de som drenge kunde hoppe fra den ene stovne til den anden helt fra Skanderup og tvært over de Gjern bakker ned til åen ved Svostrup. a. j. gothenborg, holmstol.
Der skal have været en sti midt for kirkegårdsdiget ved Ajstrup kirke til Gammel-Vrå tvært over al ting, og folk mente, det var Jørgen Bille, der gik ad den, for han gik jo igjen i længere tid. morten madsen, ajstrup.
da.etk.DS_03_0_01700
Pastor Brandt i Kab-up sad en tirsdag i fasten og spillede kort i Hoved kro hele natten og blev ved til op på næste formiddag. Så kommer krokarlen ind og siger: Det ringer i Orridslev kirke, hvad skal det betyde? Præsten svarer: Det er Dævlen besplitte mig nok sandt, jeg skal derhen og tage folk til alters. Så fik han kromanden til at spænde for og...
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Pastor Kofoed i Verst var en grov studehandler. Han kjørte så tit forbi Bække.kirke og op til Asbo for at gjøre en studehandel. En søndag var han omme ved Jens Hansen, inden han tog til kirke, at handle om en stud, og de blev ikke ens, men så fulgte Jens Hansen med ham til kirken. Degnen stod nu og sang, og præsten gik op og ned ad kirkegulvet, mens Jens...
En mand på Bække mark hedder Hans Ulv, og det navn er udgået fra ældgammel tid, te hans bedstefader, eller hvor længe det er siden sloges med en ulv og slog den ihjel, og så fik han det ulvenavn, og det er blevet ved at gå i slægten siden. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
I Jenses navn gor vi te kejest, vi ædder å drekker som kre å bejest, fæm høns å jæn kåk, no hår a løst å båjen nak. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
Der gik en gammel Nordmand omkring i Horsensegnen og bad, og han havde ellers ingen steds hjem. Han kom også jævnlig til Bygholm, hvor der boede en stiftamtmand, og han plejede at give ham noget. Men en gang der var selskab, kom Nordmanden ubelejlig, og så vilde amtmanden drive ham væk med hans pisk. Men da han kom ud på trappen og løftede pisken for at...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er...
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
