Vesten for Siensbæk på Gårdens Mark lå der forhen et Hus. Et Par Mænd, der havde været i Tværsted Præstegård og bestilt en Tillysning, kom gående en Aften ad Elkjærvejen og vilde hjem til Bindslev, for de var sat tvært over fra Præstegården i Steden for at gå om ad Tværsted. Da de så var lige tæt ved det Hus, kom der en høj, hvid Skikkelse skridende hen...
Ved Nyborg er der en Lystskov, der hedder Kristianslund. Lige før 1848 hørte Folk, der færdedes uden for den Skov om Aftenen, at der var sådan sær Sjoppen der inde. Det lød sjop sjop og kom fra Skoven af og gik ind på Kirkegården, som er ikke langt derfra. De Folk, der hørte den Lyd, de lo jo ikke ad det, de var tværtimod sært betaget af det. Et Sted i...
Sønden for denne Bakke (på Vindinge Lyng) strags derhos vises en Hob store Sten, ganske slette indentil......udi tvært over på langs ligger en stor aflang Sten, som synes at have ligget tvært over Graven på de andre Stene og kunde være nedsunken. Siges intet troligt derom, men en Hjorde skal have sovet på forne Sten og er bleven slet afsindig, det er...
Troldene havde taget en Mands Kone fra ham, og det vidste han godt, for han havde set hende flere Gange ovenfor Højen, når han havde gået og passet på om Aftenen. Så var det en Aften, de havde Bal og drak af et Guldhorn, der lister han sig til og snapper Hornet fra dem. Han havde en Hest ved Siden af, og springer på Ryggen af den og rider alt hvad han...
A var ovre i Rcjstrup at se til en søn, som tjente der, og så vilde a gå hjem om natten, men der var store vande i åen, og så måtte a om ad Nørbegs bro. Da havde Kræn Husum en stor tyr, der stod i kjæret, og han render løs, da han ser mig. A hæler mig ved et lyngdige og kommer langs med diget her ind ad til landsiden. Så var a jo bleven forstyrret af...
Endnu haver jeg fundet på en ø liggendes udi Stubdrup sogn, Langis Lange, en bred sten liggende udi en "sylenngh" hos et bjærg, kaldes Oksenbjæig. På samme sten findes ligesom en toffel, smal bag, som de gjøre de afpatte (sic!) kvinde toffel og spids for til og to fingers bred dybe i stenen. Item der findes og på samme sten, ligesom en okse havde tråd...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
De bjærgfolk i Bjærg var i familie med dem i Grønhøj. Der kom en juleaften en mand kjørende fra Randers, han var fra Vinstrup og hed Ajs Josten. Så kom der et kvindemenneske ud af højen og bød ham en drik øl af et sølvbæger, men han kylte øllet bag over sig og sagde hyp og kjørte løs, for han vilde jo godt beholde bægeret. Der var en stor rugmark ind til...
I Madebaklcen var der bjærgfolk. Nedenfor er en flad slette, der kaldes Bøontoft, og der dandsede de. Der er to gårde, der kaldes Fogedgårdene, og i den ene af dem var der bryllup. Der tjente en forvoven karl i gården, og han sagde, at hvis han måtte få det sortblissede øg at ride på, turde han godt ride derned. Man kunde lige stå uden for porten og se...
En karl kom en gang ridende forbi et bjærg på Tendrup mark, de kalder det Hvonbjærget. Så kom der en fin dame rendende ned fra bjærget og bad ham holde, mens hun skjænkede ham en snaps. Han gav også holdt og tog guldbægeret af hende, men i steden for at drikke slog han det bag over sig, og der kom nogle dripper på hesten, det tog hele hvien (huden) af...
Der blev en kræmmer slået ihjel henne ved Stenild. Han kom fra en anden by og vilde sætte tvært over heden. Det var samme dag, som et stort svært tyvekomplot blev kagpisket nede i Hobro, og der var mange mennesker nede at se på det. Det benyttede to sig af og slog så kræmmeren ihjel i heden og kylte ham derefter ned i mosen. Da han fornam, at han var...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Det var om Efterårstiden, og Køerne gik løse. En Aften, Høvren kom hjem til Sudergård i Dronninglund, manglede der en rødbroget Kalv. Det var mørkt, og Drengen var ikke lysten i at gå ud at lede, men der var jo ikke andet for. Så gik han og daskede ned forbi nogle Høje, de kaldte Galgehøjene, og derfra tvært over Heden ned til Tolstrup, for der havde han...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
Min faders moder fortalte, at der havde boet en gammel kone på Torvemosegård, Nybøl sogn, Stenderup by, som blev kaldt Ma Ræns, og hun var noget skrap i det. Hun bar altid et grønt skjørt og et rødstribet formol. Hun vilde også gjærne samle lidt skillinger og gjemme dem væk på et forblømmel sted. Så var det en nat, hun lå i hend seng, hun sad på aftægt...
De gamle kan sige efter deres forældre, at skulle have boet tvende nonner i Varpelev, hvilke da rådde for al byen og siges at have bygt kirken. Mens der de begyndte på dens bygning, da som de sige, at de haver haft mere bøndergods tvært over for på hin side åen udi Bjeverskov herred, da haver de ladet lægge en stenbro over åen, hvilken endnu kan kjendes,...
Sønden for denne bakke, straks derhos vises en hob store stene, ganske slette inden til, tæt sætte hos hverandre lig en grav eller kjælder, udi længden ungefærlig ti fødder lang, udi bredden seks fødder vid. Derfra ved den ene side haver været en udgang også flitteligen omsæt med stene, og synes, lige som den havde været tiltækt, hvilket indløb intet...
Svend Felding han var født på Akjær og blev bosiddende der som mand, og han var så snild i bygning, så ellefolkene fik lyst til ham. En aften sildig, som han red hjem, da kommer der to ellepiger hen til ham, og den ene sang for ham, og den anden bød ham drikke af et bæger. Så siger hun til ham, at nu måtte han ønske sig et ønske, og nærenstid han så...
En karl, der tjente en præst på Sjællaud, skulde en aften ride til kjøbstaden, da datteren var bleven syg. Da han red hjem, var det blevet midnat, han skulde just forbi en høj, og som han kom lige ud for den, så han, at den stod på fire gloende pæle. Han red nærmere for at få det rigtigt at se, og da så han tydelig, at højfolkene dandsede der inde. Som...
