Der var en kone, der havde et bitte barn, og det døde. Så græd hun da for det både først og sidst, både tidlig og sildig, hun græd sig i sovn hver aften. Det var en aften, hun lige sådan havde grædt sig i sovn, dadromte hun, at der kom så mange bitte born og gik forbi hende, og de havde hver sin gronne gren i hånden. Hun tænkte da også, hun skulde have...
Mester Lars i Barmer kjørte en gang fra Valsted. Da mødte han en lille dværg, som spurgte, om han måtte kjøre med. Da præsten godvillig svarede ja, kom han op, men da blev vognen så tung, at hestene næppe kunde trække den af stedet. Kusken udbrød da: "Ja, skal den dreng sidde på, så vil jeg stå af og gå." Præsten fik ham til at slå sig til tåls den gang...
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En kniv må aldrig ligge med skærpen op ad, for det betyder ufred i huset. T. Kristensen, Rønsl. Marie Poulsen.
En kone i Øster-Assels fortæller, at hun mange gange har set hendes afdøde mand komme og sætte sig for bordenden. Endelig tager hun mod til sig og siger: "Søren, hvad går du efter?" Så sagde han, at det var noget pengsvæsen, han ikke havde fået gjort ret side på, og så, da hun sørgede for, at det blev rettet, så fik han ro. Hun sagde, at hun så ham lige...
da.etk.DS_05_0_00958
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Dik og Kyvling-Søren vilde stjæle i en gård i Randlev, og Søren blev i bryggerset, men Dik så sit snit til at komme ind i sovekammeret. Der var to alkovesenge, den ene lå mand og kone i, og i den anden lå begge pigerne. Så lagde han sig tværs over fødderne af deres seng. Pigerne var gået til dands. og da de kom hjem, gik de gjennem bryggerset lige om ved...
I koleratiden drev to lig i land her, og de blev begravet i klitterne, den ene i Tjærbakgjæv, den anden oppe ved Klitmøller. Han var en høj, svær mand, og de puttede ham ned i en lysekasse; men da han ikke godt kunde være der, brækkede de benene af ham. Han er begravet ved Trojborg, en stor bakke sydvest for Klitmøller. Den anden ved Tjærbakke lå på...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
Der var nogen, der kunde stryge for Senespræng. Sådan var der en gammel én, der hed Maren Karstens, og hun kunde også sætte Ben i Lave og har hjulpet mange Mennesker og mig også. Jeg tjente på Hasselø hos Per Skomager. Så var de ved at rive et Hus ned, mens jeg var der. Det var Lervægge, og så satte de en Bærebor ved Siden af og væltede nu en Væg over på...
Min Fader hedder Mads Hansen og boer i Vallensved ved Fodby Station. Han kom en Aften kjørende fra en By, som hedder Broskov, og skulde op til Kjøgevejen og kjøre videre med denne ad Vordingborg til. Da han kom lidt uden for Byen, blev Vognen så tung, at Hestene knap kunde slæbe den afsted. De slæbte sådan både på Bivejen og hen ad Landevejen, at de blev...
Over min Mark og flere andre Gårdes Marker i Kollerup (Tørrild H.) går en Vej, som kaldes Tungtrapvej (sandsynligvis Tungtravvej). Den har fået det Navn efter et Slag, der i gammel Tid har stået nede ved Feldmose, og det var da så tungt for Rytterne at ride op ad Skrænterne. Det er for Resten et Stykke af den gamle Ribervej, som Kong Valdemar red på. På...
En Morgenstund i Februar 1883 gik jeg fra Kjong og til Egedemose-Dam. Da jeg så kom til Bukkeruplunds Skov, blev jeg på én Gang tre Ligkister vaer, der stod foran mig, og jeg sagde til mig selv: »Hvad er dog det?« Så var det, som jeg hørte en Rost, der sagde: »Der er en Ligkiste til din Fader og din Moder og dig selv.« Jeg så' ikke mere. Fem Fjerdingår...
da.etk.DSnr_02_H_00105
Lidt nord for Åsum ved Kjærtemindevejen ligger Byens gamle Lergrav. Nu er den planeret, men forhen var den overgroet med Krat og Skrup. Her boede en Kattefamilie, og de havde en Konge Katterolus. Kattekismus vilde dog gjøre ham Rangen stridig, men blev den lille og måtte fortrække. Han slog sig så ned i Lundsskoven. En frostklar Vinternat kom en Bonde...
Ved Byen Sem, Mariager-Egnen, ligger en Sø, og nord for den ligger en meget stor Kjæmpehøj, som hedder Sem Møgelhøj. Beboerne i Byen blev en Gang enige om at grave Højen ud og så dele Skatten, som de fandt. Der gik nemlig Sagn om, at der lå en Skat begravet i Højen. De begyndte at grave, men hver Nat skød det sammen igjen. Den tredje Nat blev der et Par...
I den Lavning, der er sønden æ Dal, lå en stor Sten, og under den var der Adgang til Ellefolkene deres Lejlighed. Konen i æ Dal vågnede en Nat ved, at Barnet skreg sådan i Vuggen. Så vilde hun rejse sig op og give det Brystet, men Manden sagde nej, hun skulde lade det ligge. Så siger hun: »Da vil æ ikke lade Barnet ligge, så det skal skrige sig...
En Mand fra Agerskov var en Dag kj ørende ovre i Kollund, og da han så vilde hjem om Aftenen og kom forbi nogle Høje ved Vejen, gav det med ét et lille Sæt i Bagenden af Vognen, som om noget tungt var faldet ned i den, eller en Person var sprungen op i den, og han hørte så én råbe: Hils Biltser, te Baltser er død. Men da han nu så sig tilbage, var der...
I gamle dage var der en smed, som havde tungt ved at svejse sit jærn. Så tog han en dag alle de forbrændte stumper jærn, han havde, puttede dem i eu pose og bar den ud til et sted, hvor Fanden daglig gik forbi. Der satte han posen og opho'dt sig nu i nærheden, men lavede det sådan, at den gamle ikke kunde se ham. Nogen tid efter kom Fanden ganske rigtig...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
Om en mand i Bøgelund i Karup sogn fortælles der, at han ikke kunde få fred i sin grav, men måtte gå igjen, fordi han i levende live havde flyttet skjellene og på den måde havde tilegnet sig anden mands jord med uret. Flere gamle folk vil have set ham om nætterne færdes på de steder, hvor skjellene var flyttede, og også hørt ham sige noget om, hvor de...
