Lidt nord for Åsum ved Kjærtemindevejen ligger Byens gamle Lergrav. Nu er den planeret, men forhen var den overgroet med Krat og Skrup. Her boede en Kattefamilie, og de havde en Konge Katterolus. Kattekismus vilde dog gjøre ham Rangen stridig, men blev den lille og måtte fortrække. Han slog sig så ned i Lundsskoven. En frostklar Vinternat kom en Bonde...
Ved Byen Sem, Mariager-Egnen, ligger en Sø, og nord for den ligger en meget stor Kjæmpehøj, som hedder Sem Møgelhøj. Beboerne i Byen blev en Gang enige om at grave Højen ud og så dele Skatten, som de fandt. Der gik nemlig Sagn om, at der lå en Skat begravet i Højen. De begyndte at grave, men hver Nat skød det sammen igjen. Den tredje Nat blev der et Par...
I den Lavning, der er sønden æ Dal, lå en stor Sten, og under den var der Adgang til Ellefolkene deres Lejlighed. Konen i æ Dal vågnede en Nat ved, at Barnet skreg sådan i Vuggen. Så vilde hun rejse sig op og give det Brystet, men Manden sagde nej, hun skulde lade det ligge. Så siger hun: »Da vil æ ikke lade Barnet ligge, så det skal skrige sig...
En Mand fra Agerskov var en Dag kj ørende ovre i Kollund, og da han så vilde hjem om Aftenen og kom forbi nogle Høje ved Vejen, gav det med ét et lille Sæt i Bagenden af Vognen, som om noget tungt var faldet ned i den, eller en Person var sprungen op i den, og han hørte så én råbe: Hils Biltser, te Baltser er død. Men da han nu så sig tilbage, var der...
I gamle dage var der en smed, som havde tungt ved at svejse sit jærn. Så tog han en dag alle de forbrændte stumper jærn, han havde, puttede dem i eu pose og bar den ud til et sted, hvor Fanden daglig gik forbi. Der satte han posen og opho'dt sig nu i nærheden, men lavede det sådan, at den gamle ikke kunde se ham. Nogen tid efter kom Fanden ganske rigtig...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
Om en mand i Bøgelund i Karup sogn fortælles der, at han ikke kunde få fred i sin grav, men måtte gå igjen, fordi han i levende live havde flyttet skjellene og på den måde havde tilegnet sig anden mands jord med uret. Flere gamle folk vil have set ham om nætterne færdes på de steder, hvor skjellene var flyttede, og også hørt ham sige noget om, hvor de...
Tæt sønden for Tæbring by er et lille kjær, som hedder Birkjær. Der gik en mand om nætterne og råbte: Hvor skal a sætt 'en? hvor skal a sætt 'en?" Dette råb hørtes i lang tid, men ingen turde svare. Man kunde endog se, at manden gik og bar noget tungt, og ingen kunde begribe, hvad det var. Men så en aften var der legestue, og da folkene om natten gik...
En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
Bodil Pinds ejede huset, og hendes søster var gift med én, der hed Svend, og sad til leje der ved hende. Men de kunde ikke komme til rette, og så hængte han sig. Hun solgte nu huset til en anden, men forbeholdt sig et lille kammer. A var den gang en snes år og var godt lidt af hende og kjørte torv hjem for hende. Da så a fluen sidde i hendes seng, det...
I Spentrup var og en præst, som var dygtig til at mane. En aften var han kjørt ud til et hus, hvor han skulde mane et spøgelse. Han kjørte alt hvad han kunde, indtil vognen blev så tung, at hestene ikke kunde trække den, han stod da efter præstens ordre af og lagde det ene hjul i vognen. Nu gik det godt, indtil de kom ganske nær til hjemmet, men så gik...
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
Ejeren på Teglgården i Vestervig var anset for en rig mand. I den tid der var pengemangel i laudet, havde han ret til at udstede pengebilletter, der gjaldt lige med statens. Men det viste sig siden efter, at han havde udstedt flere, end han kunde indløse. Under boets opgjørelse døde han, men på samme tid kom der en vældig stor og tung tønde ombord på et...
På slotspladsen ved Bellinge ligger der en skat begravet, men den er ikke god at få fingre i, for man må ikke tale et ord, fra man begynder at grave efter den, og indtil man får den i hus. Nogle mænd fra egnen har en gang prøvet på at grave den op, og de havde også fået kjedelen, der var fuld af penge, op til kanten af hullet, som de havde gravet, men så...
En del af søen Vesen i Engbjærg kaldes Dungrav, og denne er så dyb, at ingen endnu har fundet bunden derpå. Der fortælles, at en mand ved navn Peder fik i sinde at måle den. Han roede ud på en båd og havde en meget lang line, til hvis ende var fastgjort en tung kampesten. Han lod linen løbe ud, men der var ikke bund at træffe. Da han trak rebet op igjen,...
Der var en kjælling i Klørup dam, Tånum sogn, en bitte mil fra Randers. Hun blev syg og vilde have præsten hent. Men da lå der en so i sengen. Præsten ærgerlig. Gården sank. Stol i land med bogen. Den kjælling blev skabt i en gås og sejlede i den dam, og for hver, der kom fordi, blev vognen for tung, hestene kunde ikke trække den. Så kom der nogle forbi...
På vejen mellem Byrstcd og Oster-Hornum, godt en mil sydost for Nibe, har det ikke al tid været godt at færdes om natten med jordemoderen fra førstnævnte til sidstnævnte by. Et stykke ude på vejen blev vognen så tung, at hestene dojede svært med at trække den. Det blev stedse værre og værre, de pustede og stonnede forskrækkelig og kom dog næsten ikke af...
da.etk.DS_02_H_00172
Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere...
