Der skal være en skat begravet i Trolleshøj sønden for Tylstrup by. To mænd fra Tylstrup gav dem til at grave efter den, den ene hed Bendt, og den anden Frederik. Det skulde jo være tiende. Så fandt de også kisten, og den var tung. Da siger Frederik: "Tag nu fat. så har vi den". Men så sank den så dybt, at de så den aldrig mere. Bendt mistede forstanden...
Nord for Risum i Borbjærg stod et lys ude på en holm med pors og vide og lyng og krammeri. Lyset såes tit, og nogle karle fandt da på at grave der. Da de kom en to alen ned, traf de en kjedel, der var tung og fuld af penge. Så siger den ene: "Tag nu bedre ved!" Så sank den. christian kjærulf, lundsgård mark.
På Dover kirkeklokke står: Min mund er vid, min tung' er lang, jeg kalder folk til kirkegang. peder johansen, mos sø.
da.etk.DS_03_0_00515
Et søskendebarn til min mand, han hed Terkild, vilde en aften følge nogle piger hjem, og da de kom ud på gaden, sagde han: «Hu-ha, piger, der kommer den hovedlose hest.* Der sagdes nemlig at gå en sådan hest på Jedsted gade. Men så kom noget tungt og lagde sig på ham, og de måtte bære ham ind. Han kom til at ligge et langt sygeleje efter det, Marie Vind,...
da.etk.DS_02_H_00125
En vej igjennem Rind sogn er i sin tid bleven anlagt over Rind høj, hvorved denne er bleven sløjfet, men siden var det nødvendigt at kjøre i trav på dette sted om aftenen, for ellers tog bjærgmanden sig en kjoretur med, og han var så tung, at hestene knap kunde trække ham. Palle Fløe, Vostrup.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Sees storken forste gang flyvende, bliver man tungt gående det år; sees den gående, bliver man let til bens og kommer rask af sted, men sees den stående, kommer man ingen vegne. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Jeg var 10 År, da jeg var på Besøg på Volstrup ved Struer. I den Stue, hvor jeg lå, så jeg en hvid og tung Kugle bag ved Kakkelovnen. Den blev tit ført fra Gården, men kom altid af sig selv tilbage igjen inden 24 Timer. Den Kugle gjorde et stærkt Indtryk på mig. Så snart jeg vågnede, og de andre ikke var til Stede, så jeg efter Kuglen, om den var der, og...
En Husmand var gået i Fodertrang og vilde ud at stjæle sig lidt Korn. Han kommer da til at følge med den ene af de Nisser der i Glerup eller Glargården. Husmanden vidste det Råd, at han hvilte sig, når Børrenen blev for tung, og så siger han: »Lad os hvile.« Ja, hvad det var? Det var, at lægge Barrenen af sig. Det prøvede så Nissen, og så siger han:...
En gårdmand i Brund skulde efter forlydende have aflagt falsk ed. En gang han kjørte på vejen fra Brund til Skjold, blev vognen så tung, at hestene ikke kunde trække den, cg så lå der pludselig en sort hund bag i vognen. Dette skal have gjentaget sig flere gange for ham. Ligesådan turde han aldrig gå alene over i stalden om aftenen, for der skal hunden...
En kone døde i barselseng, og nu havde manden sit mas med at få barnet passet. En gammel pige havde han, som skulde pusle med det, men det blev nok både passet hvordan og sådan. Så var det en aften, da pigen sad ved vuggen, og barnet skreg, som det havde en kniv i halsen, at vuggen på én gang blev så tung, at pigen ikke kunde vugge barnet, men i det...
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
En klog præst iJærne kunde mane. Havde været henne at mane. Vognen tung . . . Ud i dammen. Så måtte han ikke se efter den inden næste morgen, men kunde ikke dy sig, men kikkede gjennem et hul i porten og så en sort puddelhund holde ved den ene aksel. Så blev den væk. Han sagde det til præsten. Ja. han måtte ikke have set ud, for hunden skulde have stået...
da.etk.DS_04_0_01169
Der var en skat i Kloonhøj. Mange var gået efter det og vilde finde den, men de gik vild til hobe. Alle Vole mænd gik en aften ud efter skatten, men de vilde gå langs byskjellet for ikke at gå vild, og så havde de en lygte med. Så kom de til at grave og kom endelig til en kjedel. Da kom der en rød kok hoppende om dem og gav vinde fra sig. Så gik lygten...
Knudsen i Fonnesbæk var meget tunghør. En dag kommer han ind til vor naboes aftægtskone, som også var tunghør, og så vilde ban jo høre til, hvordan hun havde det og sligt, og til gjengjæld vilde hun så spørge om, hvordan hans kone befandt sig. I det hun nu spørger om det, ser hun ned på et par hunde, han havde med sig, og så troede han, det var dem, hun...
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
Gudmoderen må læse fadervor ind i munden på barnet, når det skal til kirke, så bliver det let til at læse. Jørg. H.
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
I Kappelhaveskovcn, der lå mellem Dallund og Vester-Lunde, kom der en Kone og satte sig stadig på de Folk, som færdedes der forbi ved Nattetid, og kom hun op på dem, så kunde de ikke slippe hende, hun hængte godt ved og var så tung at bære. Hun kaldtes Kappelhaves-Konen og har redet mange Mennesker. Hun kom altid til dem lige ved Skoven, og jeg var svært...
