159 datasets found
Danish Keywords: tude Place of Narration: Farsø
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Der var en gammel Gårdmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gård og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde også nok have drevet det så vidt, at han kunde have fået det tyvende, men det fik han nu ikke. Så døde han og gik igjen, og de så ham flere Gange. Han gik og puslede...
da.etk.DSnr_05_0_00822
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
På Gården Duelund i Sjørslev havde de mange Hunde, særlig Jagthunde, da Ejeren var en ivrig Jæger. En Aften i Mørkningen kom Kokkepigen ind og sagde til de andre Piger: »A troer snart, Sultan bliver helt tåbelig, sådan som den gjør sig til. Den løber og render Hovedet imod Ladedøren og tuder så grimt.« Noget efter kom en anden Pige den samme Aften i...
da.etk.DSnr_02_H_00236
Min Moder er nu 90 År d. 20de Maj, og hun har fortalt os Børn så meget. Vi sad altid inde ved hende og kom aldrig ud at lege med andre Børn, for der var ingen. Vort Hus ligger jo så afsides, og der kommer sjælden nogen ud til os. Når vi Børn hørte noget tude ude, så sagde vi til Moder: »Er det ikke Kasper Jæjer.« »Nej,« sagde hun, »det er Uglen.« Moder...
da.etk.DSnr_02_C_00059
Der var noget spøgeri oppe i Lem præstegård, mens min fader tjente der som andenkarl. Karlene lå oppe i fæhuset, og så kunde de høre kreaturerne flyve op i bindsierne, og bindehunden holdt sådant et styr. Blodet af den sad op ad væggen om morgenen. Så var det en nat især, høvderne brølte sådan, og da gav karlene dem foder, den gang de kom op, for at de...
da.etk.DS_05_0_01687
I Ørbæk, Vindinge herred, lå indtil for et år siden en gammel gård, der var en interessant bygning, for så vidt den væsentligt skrev sig fra tiden før den svenske krig. Den havde som byens bedste gård i gammel tid været beboet af gamle ridefogder, husholdersker, ammer, herremændenes elskerinder o. s. v., kort sagt af folk, der mentes at have begået stor...
da.etk.DS_05_0_01649
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
da.etk.DS_04_0_00643
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om,...
da.etk.DS_02_D_00012
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
da.etk.DSnr_01_0_00213
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der “indgang” i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316