Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
Vi fik en sort Puddelhund med Ejendommen, da vi kjøbte den. Der var en Smuge imellem Tørvestakken og det vestre Hus, og der stod Hunden hver Aften og tudede, ligesom den tastede noget an der, men hvad det var, er der ingen der ved. Når vi gik ud og sagde: Puds! så fløj den efter noget, men vi så aldrig, hvad det var. Min Moder pudsede den på det, og den...
Ejeren på Ørslevkloster var meget syg og kunde vist ikke leve ret længe, mente man. Uglerne tudede ude i Træerne på Kirkegården, og alt tydede på Døden. De havde deres Spisekammer ud til Kirkegangen for Stuehuset støder jo lige op til Kirkegården, og en Aften, da Trine Nielsen var bleven sendt derind af Fruen for at hente et eller andet, så' hun Kirken...
Vi skulde vaske, og da vi i den Tid brugte at byge Tøjet, så var min Søster oppe midt om Natten for at slå kogende Vand eller Lud på det. Hun skulde så hente en hel Del Vand ind fra Brønden. Da hun var færdig, kom hun ind og sagde: »Nej, jeg kan dog ikke forstå, hvad det er for et Spektakel der er omme hos vor Nabos.« Deres Gård var brolagt, så vi kunde...
Min Fætter Niels Ingversen i Tjæreborg gik en Løverdag Aften med sin Kjæreste og vilde skrå ind over Kirkegården. Inden de kom derind, hørte de en Ugle sidde og tude på Stetten. Så siger hun: »Hvem mon den Ugle nu sidder og tuder for?« »Det er nok for mig,« siger han. Det var nu en Løverdag Aften i April Måned, og om Mandagen efter blev begge Benene...
Min Fader fortalte om en Fisker, der en Dag var ude på Havet. Så hører han en Røst, der siger: »Huu, det tuder i Nør, det ruer i Nør, huu, a fryser om min' Fædder!« Det sagde han sådan flere Gange. Så sagde den ene af Fiskerne: »Da kom hjem til mig, så skal a min sæl nok give dig et Par Hoser.« Om Aftenen kom der også én til Vinduet og bankede på. Han...
Palle Jæger gik en Dag i Skoven med hans Hunde, og så traf han en Mand, som han bad om at holde ved dem lidt, og Palle Jæger går så sin Vej. Da Manden har holdt der lidt, kommer han i Tanker om, at det vist var galt, og så satte han sin Stok i Jorden og hængte sin Frakke og Hat derpå, og bandt Hundene ved Stokken. Derefter løb han alt hvad han kunde hen...
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
Et sted i Lindbjærg, Støvring herred, blev flere af deres køer syge og døde. Aftenen forend eu ko blev syg, holdt lænkehunden et sådaut spektakel med at tude og hyle, så det var svært, og til sidst vidste folkene besked. Når hunden sådan tog på, så var der også en ko syg dagen efter. De fik da fat i en klog mand, der efter at have undersøgt sagen gav den...
Der var en gammel, gammel kone i Lovens, ja, hun var så gammel som Methusalera, og hun havde ligget på hendes seng i syv år. Hende vilde de have til, at hun var en heks og kunde ikke dø. Så var der to mænd, den ene hed Per Kaidal, og den anden hed Per Mikkelsen, de vilde hen og se, hvordan heksene bar dem ad ved Østerbæk majaften. De får kirkegårdsmuld...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras...
Ved Lundgjærde på Østerby mark er det ikke rart at færdes ved nattetid. En gang, da en mand kom kjørende der forbi om natten, sank vognhjulene pludselig i grus til navet, og hestene kunde ikke drage vognen af stedet. Da begyndte en hund at tude så fælt lige ved siden af vognen, at det skar gjennem marv og ben på manden, og alt omkring ham blev bælgmørkt,...
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
Vi havde en bindehund på Østergård, og så såre folk var i seng, så begyndte han også at tude, men én skulde aldrig høre ham, så længe der var et menneske oppe. Min fader tjente der i 22 år. Da han en aften havde givet hestene deres nætter og vilde ind i hans seng, da begyndte der en hest at dundre imod døren, og da de havde en 24, 25 heste, kunde der sær...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
Da de vilde slå hyrden ihjel, bad han om forlov til at gå ud og tude et stykke i hans tudehorn. Jo, det måtte han nok. Så tudede han: »Håww, håww 1 jær høwer ær i wåww, di syw gammel gåldt di leger i såldt, di ølde bette smo griis di ær farre å spiis.« Så kom de og frelste hjorden, men svinene kunde de ikke finde, for roverkulen blev endnu ikke opdaget....
På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
Mens jeg var en bitte dreng, havde de en hund i en nabogård, der hed Musik. Hver aften en hel sommer igjennem kom den løbende ad en byvej, der gik forbi vort hus, og hver gang, når den kom til et vist sted lige nord for huset, der satte den sig og tudede. Det var om aftenen lige i tusmørkningen. Vi tænkte tit på, hvad det betød, da hunden løb ligesom...
