En mand i Hejnsvig var kjørt en tur ud østerpå. og det var en hård vinter. Han var godt kjorende, og havde en god hingst bunden bag efter vognen. Da han på hjemvejen om aftenen kommer til Ulvbakkerne lige ned til Eod kirke og kirkegården, da kommer der en ulv efter ham, og den tudede efter nogle andre, så det varede ikke længe, inden der kom mange. Det...
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Efter Sagnet har der været Kvægpest her, og hvor Kreaturerne blev gravet ned, blev der plantet en Tjørn, for at Stedet kunde kj endes. Der var en i Give nordvest for Møllen, hvor der gik en gammel Drift fra den Tid, de havde Byhyrde, og der blev de døde Dyr gravede ned. Der var et stort Jorddige ved hver Side af Vejen ud efter Troldhede. Når Hyrden drev...
Huset her har i sin Tid været Kirke eller Bedehus for Kolonisterne, og den reformerte Præst i Frederits kom her ud hver fjortende Dag og holdt Tjeneste. Mads Jørgensen har fået Kirkeklokken, og den satte han en Tude ved og derefter blev den brugt til Tragt. Han kunde gjøre sådan noget, for det han var Smed. Der er begravet 2 eller 3 af Kolonisterne her...
Der tjente en Karl på en Gård i Vojens, de kaldte ham æ store Slagter, for han havde før været Slagter. Gården, han tjente på, lå lidt uden for Byen. En Aften, han havde været i Byen og gik hjem, kom der en hvid Skikkelse imod ham, lidt før han kom til Gården. Han råbte til den, men den svarte ikke. Han havde altid en Hund med sig, og den vilde han så...
Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
Der er en gård i Astrup, der hedder Torne. Den gamle Kristen Torne, der var den nuværende kones bedstefader, han kunde huske, at en kone rejste til Norge med ulve, og den heks tog sig på at gjøre det for at fri de andre hekse fra at blive brændt. Siden er der da heller ingen hekse bleven brændt her i landet. Han sagde til hende, da de mødtes: "Goddag,...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
På Liselund i Refsvindinge siges der, at undertiden ud på natten giver hundene sig til at hyle og tude, og derefter kommer en vogn med raslende fart ind ad porten og op for døren. En her i sognet boende enke, som tidligere har tjent der som pige, har fortalt, at da hun en aften sad ene og venlede på birkedommer Hostrup og familie, hørte hun hundene hyle...
Rigens råd kjørte over Rinds krat, te det knasede over trætoppene. Der blev hugget skrald, og ilden stod fra hesteskoene. Hundene tudede inde i husene, men når folkene kom ud og vilde tage imod det, så kjørte det ud af porten igjen. Lars Nielsen, Vinkel.
Der har været en storskov her fra østergård i Brovst og så hen til Bomhuset, og den gik norden og vesten om, hen efter Lerup i bakkerne. Der havde røvere ret deres handel, og der var også et hus, de kaldte Roverhuset, der boede de jo. Så var der også ulve den gang. En pige gik fra et bitte jordløst hus ved østergård hen ad Bomhuset til, og da hun så...
Der var en trold i Næsby og en på Livland. Så vilde de have en overgang til Næsby dale, og ham på Næjsby skulde tage en bakke derovre, men ham på Liv skulde tage en anden bakke, og der hvor han tog, blev en stor grav. Han på Næjsby skulde tude, og så skulde de komme imod hverandre med deres børrener. Men i det samme tut Ærtbølle hjorde, og så troede ham...
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
