Palle Jæger gik en Dag i Skoven med hans Hunde, og så traf han en Mand, som han bad om at holde ved dem lidt, og Palle Jæger går så sin Vej. Da Manden har holdt der lidt, kommer han i Tanker om, at det vist var galt, og så satte han sin Stok i Jorden og hængte sin Frakke og Hat derpå, og bandt Hundene ved Stokken. Derefter løb han alt hvad han kunde hen...
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
Et sted i Lindbjærg, Støvring herred, blev flere af deres køer syge og døde. Aftenen forend eu ko blev syg, holdt lænkehunden et sådaut spektakel med at tude og hyle, så det var svært, og til sidst vidste folkene besked. Når hunden sådan tog på, så var der også en ko syg dagen efter. De fik da fat i en klog mand, der efter at have undersøgt sagen gav den...
Der var en gammel, gammel kone i Lovens, ja, hun var så gammel som Methusalera, og hun havde ligget på hendes seng i syv år. Hende vilde de have til, at hun var en heks og kunde ikke dø. Så var der to mænd, den ene hed Per Kaidal, og den anden hed Per Mikkelsen, de vilde hen og se, hvordan heksene bar dem ad ved Østerbæk majaften. De får kirkegårdsmuld...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras...
Ved Lundgjærde på Østerby mark er det ikke rart at færdes ved nattetid. En gang, da en mand kom kjørende der forbi om natten, sank vognhjulene pludselig i grus til navet, og hestene kunde ikke drage vognen af stedet. Da begyndte en hund at tude så fælt lige ved siden af vognen, at det skar gjennem marv og ben på manden, og alt omkring ham blev bælgmørkt,...
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
Vi havde en bindehund på Østergård, og så såre folk var i seng, så begyndte han også at tude, men én skulde aldrig høre ham, så længe der var et menneske oppe. Min fader tjente der i 22 år. Da han en aften havde givet hestene deres nætter og vilde ind i hans seng, da begyndte der en hest at dundre imod døren, og da de havde en 24, 25 heste, kunde der sær...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
Da de vilde slå hyrden ihjel, bad han om forlov til at gå ud og tude et stykke i hans tudehorn. Jo, det måtte han nok. Så tudede han: »Håww, håww 1 jær høwer ær i wåww, di syw gammel gåldt di leger i såldt, di ølde bette smo griis di ær farre å spiis.« Så kom de og frelste hjorden, men svinene kunde de ikke finde, for roverkulen blev endnu ikke opdaget....
På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
Mens jeg var en bitte dreng, havde de en hund i en nabogård, der hed Musik. Hver aften en hel sommer igjennem kom den løbende ad en byvej, der gik forbi vort hus, og hver gang, når den kom til et vist sted lige nord for huset, der satte den sig og tudede. Det var om aftenen lige i tusmørkningen. Vi tænkte tit på, hvad det betød, da hunden løb ligesom...
Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meld mad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Ulvene var så slemme på den hede, der var imellem Jebjærg og Roslev. Navnlig var der en mand i Snabe, dei var så forbitret på dem. De havde ødelagt en hoppe for ham, og føllet havde de revet ihjel. Så tog han et stort kar og gik ud i heden med og satte sig under karret og gav sig til at tude som en ulv. Så kom der snart en hel flok ulve omkring ham, og...
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
