I Spøtrup lå folkene på den nørre gang. Det var så ganske få, de den gang havde, fire røgtere og sådan. Men der kunde de ikke være for spøgelser. Min oldefader Povl var som noget forvoven, og ham fik de til at ligge der, men han vilde have en fåredreng rned sig. Da de er komne i sengen, siger han til drengen: "Her ligger vi nok rolig i nat." Men i det...
Der fortælles, at borgen Spøtrup er opført af en sørøver ude i en sø, og de byggede på den i 7 år, for ligesom de byggede, så sank det ned i jorden, og der er lige så meget mur under jorden som ovenfor. Der skal være et hul i muren fra det øverste til det nederste, og det menes at være en løngang. En gang prøvede en mand på at lade sig sænke derned, og...
Der var forskandsninger på Povls trup mark osten for Fruerlund. Søren Krist. Jensen, Ulstedlund.
da.etk.DS_04_0_00219
Gjøtrup skal have stået nede i Østreeng, og der har de pløjet en sten op som til en mølle på den plads. niels kr. bærtelsen, gjøtrup.
da.etk.DS_03_0_01632
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
En gårdmand her i Nørhede havde forgivet sin aftægtskone og sad i arrest et helt år; men de gik ham det ikke på. Han red hjem på hans kjæp hver nat. Han skal også have slået en kræmmer ihjel fra Harsel (o: Harsyssel) og taget hans penge. Men han grov hans kram ned, og det er siden plovet op. Jens Povlsen. Rødding.
Min oldefader, der hed Povl, lå overmåde længe i kongens tjeneste. Det var snart som en herrefærd, når de kom hjem af den. Jens Povlsen, Rødding.
Der var en gårdmand, alle de karle han fik, de blev sølle. Hver st. Hans nat kom konen med hendes bidsel og rystede ad karlen, når han sov, og så blev han til en hest, og hun red på ham til Troms kirke. Der blev han så bunden uden for, de ståend de var inden for og holdt kirkegang i kirken. Så red hun jo hjem igjen på ham, og om andendagen var han syg og...
Der var en gård, hvor de måtte rejse fra hver st. Hans iifteu. Så kom en tjenestedreng og vilde være der, og det fik han lov til. Han gav sig først til at fyre under kjedlen, og så kom der så mange sorte nogle ligesom katte og dandste på deres bagben, og han gik omkring imellem dem og sagde: »Lillemus, bitte pus, fonvår dæ, du brænder dæ e/.« Så gik de...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Der gik en gang så mange Nordmænd her nede for at tigge. Så loserede en af den slags folk hos min bedstefader. Men om natten var der gået en mus til hans pose og havde skåret hul. Næste morgeu begjærede han et fyrfad, som de forhen brugte at tænde deres piber ved, og så kom han ild i det og satte det midt på gulvet. Dernæst stod han lidt og sagde nogle...
Der var en pige henne på Lundholm at luge. Hun var fattig og havde ingen klæder næsten at gå i, og derfor vilde hun gjærne tjene lidt, men var ellers fra Sale i Har syssel og skulde da være på sognet. Her var hun i otte dage, men kunde ikke holde det ud længere, for hun skulde ligge i et kammer, hvor der hver nat kl. ét kom én og gik akkurat lige til...
Der er et sogn på Mors, der kaldes Dragstrup, og der havde en mand flyttet en skjelsten og taget af en anden hans ejendom. Så gik han hver nat efter hans død på den mark og råbte om, hvor han skulde sætte stenen. En aften var nogle forsamlede, og deriblandt var sådan en enfoldig én. Så fik de andre unge ham til at råbe til gjengangeren, at han skulde...
Der var en mand her i sognet, der gik igjen - a kan godt huske det - og han kom hver aften i mørkningen i hans gamle klæder langs med broen og hen til ladedøren. Manden i gården kunde se ham ud af vinduet, og så gik han op til præsten for at snakke med ham om dether. Præsten svarede ikke noget til det, han sagde blot til manden, om han kunde ikke gjøre...
I Hummelgård krat gik en gjenganger. Præsten mødte ham der ude en aften, og så akkorderede de om, at den, der kunde først komme til Krejbjærg kirke, den havde vundet. Præsten måtte færdes over jorden, og gjengangeren under jorden. Så stødte den hovedet på en stor sten der nede i jorden, og det sinkede den noget i at komme af sted, da han jo skulde forbi...
Der er en gård på Mors, der kaldes Gammellund og ligger i nærheden af fjorden i Øster-Assels. Her boede en mand, de kaldte Thomas Pileben, over det han havde et træben. Han havde et porcellænsbrænderi i nærheden af hans gård, og han havde tyske svende der. Dem blev han uvenner med, og så brændte de det hele sammen for ham og rejste deres vej med...
Der var et spøgelse der ovre på Lnndø, som de kaldte Parykmanden. Han var på en mark osten for byen. Han var så stor, og så borede han sig lige ned i jorden. Der havde mange mødt ham, og de gik altid vildt og for det meste den hele nat, når de havde set ham. ane kirstine refsgàrd.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
Der var en kjæmpe på Lundø og én lige over for i Grønning i Salling. De var så gode venner og vilde en nat lægge bro over fjorden for at kunne komme nemt til hinanden. Men den nat var det tåget, og de kunde ikke se hinanden. Ham fra Grønning han begyndte godt nok og gik over efter Lundø, men den anden begyndte at dæmme på nordenden af Lundø i steden for...
