I Hillerslev spænder de hestene fra ligvognen og lader dem gå bag om at lugte til hovedenden af kisten. De skulde tage afsked med den døde. Det var jo altid gårdens egne heste, der brugtes. Kristian Kristensen Norge. Gjøtrup.
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Der var en mand fra Logstør og en anden fra Smak der øst for, de fulgtes ad med en julestjærne. Sa kommer de ind i Kjetrup til et sted, hvor der var julegilde, og der var en gammel mand til stede, der hed Jens Fåge, ham vilde de losere ved. Da han blev til sinds at gå hjem, skulde de jo følge med ham hjem, men så gik de alle tre vildt og kom vesten om...
Der var forskandsninger på Povls trup mark osten for Fruerlund. Søren Krist. Jensen, Ulstedlund.
da.etk.DS_04_0_00219
Gjøtrup skal have stået nede i Østreeng, og der har de pløjet en sten op som til en mølle på den plads. niels kr. bærtelsen, gjøtrup.
da.etk.DS_03_0_01632
En kone ude fra Drøstrup sagde om provst Damkjær i Kjetrup, at hun var bleven kjed af at høre på ham længere, hun tykte, han var bleven så vag, og han blev ringere og ringere. Degnen, der hed Moller, han sagde derimod, at han bedredes bestandig. Da de nu ikke kunde enes om det, sagde Moller endelig: Mulig det er med dig som med den kone, der kom fra...
Niels Bærteisen i Stranden har fortalt, at hans fader for at blive fri for kongens tjeneste rømte over til Mors, og der tog sig en tjeneste, samt var der i nogle år, indtil han kunde komme igjen. Han gav sig jo et andet navn, og på den måde blev han fri for at tjene kongen. Der var også mange, der gav sig i rakkerselskab for at blive fri for det. Når de...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
Her havde vi fastelavnsriden. Den, der slog katten af tønden, kaldtes kattekongen. Han var sa pyntelig klædt ud, og så red de fra dør til dør. og hvert sted fik de beværtning. Så red de hjem med hestene, og nu kom de hen til fastelavnsgildet. Der drak kongen frit. Kristian Kristensen Norge, Gjotrup.
Når de havde tækket en floo (o: flade) i år, kunde de næste forår brække det af igjen og skjære det i hakkelse til øgene, når de kom i foderbetryk. Kristian Kristensen Norge, Gjøtrup.
Aggersborg sogns karle var blevne enige om at gjøre ondt ved Mads Speitzer på Aggersborggård. En aften traf de ham ved kirkegårdsdiget og tog ham så, lagde hans ene hånd på en sten, tog en anden sten og slog den så i gras. Forvalteren så det, og så fik de fat på en af karlene, som han havde gjenkjendt, og fik ham arresteret hjemme i gården. De andre...
Når de i en vanskelig høst gik og vendte kornet på marken og havde håb om at få det ind, gik de og kikkede efter, om buddrengen ikke kom ridende. Korn han, sagde de: "Ja, så skal vi af sted igjen". Så lå det der og I "lev vådt og sort og groede for dem. Kristian Kristensen Norge, Gjotrnp.
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
Ved et grandestævne i Ullits var Halkjærmanden til stede. Han var en stor spilopmager. De tilstedeværende kom op at skjændes. og til sidst til at slås. Da striden var på det højeste, gik Jens Halkjær ud i kålgården, tog en bistok, kom ind med den og satte den på bordet, klappede i hænderne og sagde: Munter, karle! Så hørte både deres slåsen og deres...
I min fødegård, Norge i Kjetrup, skulde der for få år siden opføres en ny lade. De havde haft uheld i gården med kreaturer og vidste ikke andet råd til at få det stilt, end så nedg'-ov de levende en gammel hest inde i den uye bygning. De fik den dajet derhen, fik den skudt ned i hullet og kastede så jord på dm, indtil den var begravet. Kristian...
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
På vægtergangen på Spøtrup skal der også gå en jomfru. Nu er begge ender af den muret til. lem.
