Qjøtrup har været en herregård, og Fredbjærg har haft eu kirke. Der boede to junkere på Gjøtrup og to jomfruer pa Torup. Den gård kaldtes ikke sådan den gang, men man véd ikke, hvad den hed. Så var de forlovede med junkerne, og de gjorde hinanden stævnemøde i Fredbjærg kirke på juleaften. Men uu var frøkenorne blevne kjede af dem, og så lagde de planer...
En lille ni-års dreng kom til at tjene i en gård i Fragtrup. Nu skulde han jo passe fårene. Så eu dag det regnede og var ondt vejr, beder konen ham om, da han driver ud, at ban skal holde dem oppe, de må ikke ligge på marken. Som han nu går, kommer et rødbrunt stumphalet dyr, der lignede et rådyr og var af størrelse som et får, imod ham. Han var bange...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
Der var forskandsninger på Povls trup mark osten for Fruerlund. Søren Krist. Jensen, Ulstedlund.
da.etk.DS_04_0_00219
Gjøtrup skal have stået nede i Østreeng, og der har de pløjet en sten op som til en mølle på den plads. niels kr. bærtelsen, gjøtrup.
da.etk.DS_03_0_01632
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
På vægtergangen på Spøtrup skal der også gå en jomfru. Nu er begge ender af den muret til. lem.
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
I Langvad var der et roverkomplot, som lagde kjæder ud over vejen. Lars Spillemand, Gjøtrup.
da.etk.DS_04_0_01435
En mand her i sognet, der hed Knud, blev begravet i Knudhøj, og deraf skal byen Knude have fået sit navn. Den er i vor tid kastet ud og nøje undersøgt, men a tror nok, fjorden har taget den nu. En høj her sønder på, som der egentlig sees lys på, kaldes Spydehøj. Af Spydehøj kommer navnet Spyderup eller Spøtrup. Andre siger, at Spøtrup kommer af, at den...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
