I Nørbjcerg, en gård i Gjøtrup, havde de en hund, som aldrig tav nætter ud. Tæt ved gården var en lille høj. En aften, da karlen vilde gå til Drøstrup, kom han forbi højen og gav sig til at råbe efter bjærgmanden. Næste aften gik han igjen til Drostrup og bar sig lige sådan ad. Da kom bjærgmanden ud og spurgte, hvad han råbte efter ham for. Karlen vidste...
Der var forskandsninger på Povls trup mark osten for Fruerlund. Søren Krist. Jensen, Ulstedlund.
da.etk.DS_04_0_00219
Gjøtrup skal have stået nede i Østreeng, og der har de pløjet en sten op som til en mølle på den plads. niels kr. bærtelsen, gjøtrup.
da.etk.DS_03_0_01632
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
På vægtergangen på Spøtrup skal der også gå en jomfru. Nu er begge ender af den muret til. lem.
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
I Langvad var der et roverkomplot, som lagde kjæder ud over vejen. Lars Spillemand, Gjøtrup.
da.etk.DS_04_0_01435
En mand her i sognet, der hed Knud, blev begravet i Knudhøj, og deraf skal byen Knude have fået sit navn. Den er i vor tid kastet ud og nøje undersøgt, men a tror nok, fjorden har taget den nu. En høj her sønder på, som der egentlig sees lys på, kaldes Spydehøj. Af Spydehøj kommer navnet Spyderup eller Spøtrup. Andre siger, at Spøtrup kommer af, at den...
I Hul trup har der været kreinmelskov, sådan hvad vi kalder knokkelskov, og er for resten endnu. I Hornelund var der for 100 ar siden sa store skove, at de havde klokker pi hestene for at kunne finde dem. Det fortalte en ældgammel mand i Horne. Men i de sidste 40 år er det blevet dyrket op og er nu agerland. A har kjøbt mange trærødder derfra. Niels...
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
Kristian Kristensen i Fjelstrup fortæller: A tjente som Karl ved vor Præst. En Nat var a ude at kjøre med ham, og vi skulde hjem ad til Fjelstrup. Da vi så kjørte ad Vejen fra Rugs trup til Bjerning, skulde vi igjennem en lille Skov ved Bjerning-Ryd, men da vi så kjørte ind i den, gik begge Vognlygter på én Gang ud, og Hestene vilde ikke af Stedet, men a...
En gammel mand fra Søtrup, kaldet Blinde-Lavst, fortalte mig, at hans fader en aften, han gik ud at flytte sine heste, så en kvinde stå indenfor kirkegårdsdiget i V.-Hornum og hørte, at hun sagde, der var lidt til én og slet intet til to. Han blev meget forskrækket over dette syn og tog begge sine hosebånd af og lagde på kirkegårdsdiget til hende. Om...
da.etk.DS_05_0_01155
Spøtrup i Rødding skal have sit navn af, at den i sin tid var så stærkt befæstet, at ejeren spyttede hånligt ud efter de belejrende fjender, han vidste nemlig, at de ikke kunde indtage den. m. møller.
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Der var også eu skifting i Gjøtrup, den var kommen ud af Gjøtrup bjærg. Den kunde ikke tale, blot sige: "Bik o, bak o!" og havde sære dyriske øjne, et stort hoved og overkrop og næsten ingen ben, var sortsmudset og så i det hele rædsomt ud. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
En Mand, der boede i et lille Sted ved Siden af Glue So, havde slået to af deher holstensk Kræmmere ihjel og begravet dem i en Grusgrav. Der stod siden her to Lys og brændte. Da han lå for Døden, kunde han ikke komme af med Livet, og så blev Præsten hentet, og han åbenbarede det da for ham. »Ja, det bliver din Sag og ikke min,« n l>r»b«, Krw^r, Mgde...
