Der kom en gang nogle Tatere til min moders forældre i Alstrup, og de havde så meget en ældgammel kone med dem. Et års tid eller noget efter kom de igjen, og da var hun ikke med. Så siger min moders moder til dem: Hvad, hvor har I nu gjort af den gamle kone? ->À, moer, siger de, hun kunde ikke følge trop. Ja, hvad har I så gjort ved hende?...
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Hillerslev spænder de hestene fra ligvognen og lader dem gå bag om at lugte til hovedenden af kisten. De skulde tage afsked med den døde. Det var jo altid gårdens egne heste, der brugtes. Kristian Kristensen Norge. Gjøtrup.
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: Hvordan har dine bestået sygen? De er døde hver og en, svarede han, a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen. Ja, da har...
Der var én, der hed Thor, han var Teglbrænder her i Møltrup, og han vilde til Helium, hvor hans Kone boede. Da han så kom herop på Akselterp Mark, kom han til en Hest og tænkte, at den kunde han nok sætte sig op at ride på, den gik vel nok selv tilbage igjen. Så kom han altså op at ride. Men da blev den så stor og så lang, at Thor kom næsten op til...
Skrald-Søren i Grøtrup var noget klog. Han læste således over en plag, som Per Nielsen havde, der var bleven lam på det ene bagben. Han strog tre gange tiende over stedet, og så kom plagen sig. Hesselballe.
En mand i Brøtrup, Malle sogn, havde en pige, som blev dum, da hun var syv år, og var det, til hun blev elleve. Så drømte hendes moder, at der groede en lovstilk op i et kringgårdsdige lige udenfor deres dør. Hun sagde så til manden, at han skulde kaste ued og finde den stilk, for sådan og sådan havde hun drumt. Han vilde nok gjøre hendes vilje, for hun...
De fortæller, at der over en dør i den nordre side af det sondre hus på Spøtrup er fastslået en hestesko, og den er der for et gjenfærd, ti dette kan ikke komme der ind, inden det forud kommer lige så langt omkring som den hest, der har båret den sko. Men den sidder vel snarere over døren ind til det kammer, hvor blodpletten findes. Rødding.
På Spøtrup er et kammer, hvor der sidder fem mørke pletter som af en blodig hånd på væggen. Man fortæller, at hvor ofte man end overkalker den blodige hånd, kommer den dog altid igjen, ja, væggen skal endog have været reveu ned, men hånden viste sig snart på deu nye væg. En kvinde skal en gang have dræbt sit barn der. Min broder har set hånden, så det er...
Hullet i muren på Spøtrup er fra øverste etage og går langt ned. Murmesteren siger, at der mange stederer hul mur, så et menneske nok kunde være der inde. Muren er så tyk, at en kan sidde i æ vindessmid med sin rok og spinde. Rødding.
Qjøtrup har været en herregård, og Fredbjærg har haft eu kirke. Der boede to junkere på Gjøtrup og to jomfruer pa Torup. Den gård kaldtes ikke sådan den gang, men man véd ikke, hvad den hed. Så var de forlovede med junkerne, og de gjorde hinanden stævnemøde i Fredbjærg kirke på juleaften. Men uu var frøkenorne blevne kjede af dem, og så lagde de planer...
En ridder var ude at sejle med sin jomfru. Hun sagde: "Byg mig en borg på dette sted, så skal jeg ægte dig". Dermed kastede hun sin handske, og i den var en ring. De byggede på den i tre år, inden de kunde komme oven jorden. Nogle har set kuglerne, som er skudt på Spøtrup fra søen af. Belejrerne kunde ikke gjøre andre ture imod den end at spytte på...
For osten i Brejning sogn ligger Solsø. Der boede en gang nogle grov ugudelige folk i en gård, som hed Lille-Viftrup. Én dag sendte de bud efter præsten og foregav, at den gamle mand lå for døden. Klædt et svin ud og lagt i sengen. Kom i tanker om, at han havde lagt bonnebogen på en stol ved sengen, lod derfor kusken vende vognen, men i det samme så de,...
I Nørbjcerg, en gård i Gjøtrup, havde de en hund, som aldrig tav nætter ud. Tæt ved gården var en lille høj. En aften, da karlen vilde gå til Drøstrup, kom han forbi højen og gav sig til at råbe efter bjærgmanden. Næste aften gik han igjen til Drostrup og bar sig lige sådan ad. Da kom bjærgmanden ud og spurgte, hvad han råbte efter ham for. Karlen vidste...
Pastor Brandt i Kab-up sad en tirsdag i fasten og spillede kort i Hoved kro hele natten og blev ved til op på næste formiddag. Så kommer krokarlen ind og siger: Det ringer i Orridslev kirke, hvad skal det betyde? Præsten svarer: Det er Dævlen besplitte mig nok sandt, jeg skal derhen og tage folk til alters. Så fik han kromanden til at spænde for og...
Da min onkel skulde have gården her, så kom Nissen på Spøtrup lier over og tilbød min bedstemoder, at han godt vilde tage part i gården, og så kunde han få pengene hos ham. Nissen havde nemlig en sostersøn, som han havde tiltænkt gården, når min onkel var bleven skubbet til side. Det tilbud syntes bedstemoder ikke om. for hun gjennemskuede ham godt nok,...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Når hovbonderne pløjede og harvede og såede på Spøtrup mark, var det jo om at gjore det så ringe som mulig for ikke siden at få for meget at kjøre hjem. Men der gik jo en ladefoged og passede pa, og det var ikke sa let at snyde ham. De tog furerne så store som mulig, og harverne var for lette, så de kunde ikke splitte dem ad. De vilde også gjærne give...
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
Nede i Hoptrupper-Schweiz har der ligget et Slot. Herren, som boede der, kunde ikke lide Præsten i Hoptrup og vilde så have Løjer med ham en Dag, han havde Selskab hos sig. Han sendte Bud efter ham, at han skulde komme op til en Syg, og så tog han en Fårepels på og lagde sig i Sengen. Præsten kom nu, men da han mærkede, hvem han havde for sig, blev han...
