En gammel mand fra Søtrup, kaldet Blinde-Lavst, fortalte mig, at hans fader en aften, han gik ud at flytte sine heste, så en kvinde stå indenfor kirkegårdsdiget i V.-Hornum og hørte, at hun sagde, der var lidt til én og slet intet til to. Han blev meget forskrækket over dette syn og tog begge sine hosebånd af og lagde på kirkegårdsdiget til hende. Om...
da.etk.DS_05_0_01155
Spøtrup i Rødding skal have sit navn af, at den i sin tid var så stærkt befæstet, at ejeren spyttede hånligt ud efter de belejrende fjender, han vidste nemlig, at de ikke kunde indtage den. m. møller.
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Der var også eu skifting i Gjøtrup, den var kommen ud af Gjøtrup bjærg. Den kunde ikke tale, blot sige: "Bik o, bak o!" og havde sære dyriske øjne, et stort hoved og overkrop og næsten ingen ben, var sortsmudset og så i det hele rædsomt ud. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
En Mand, der boede i et lille Sted ved Siden af Glue So, havde slået to af deher holstensk Kræmmere ihjel og begravet dem i en Grusgrav. Der stod siden her to Lys og brændte. Da han lå for Døden, kunde han ikke komme af med Livet, og så blev Præsten hentet, og han åbenbarede det da for ham. »Ja, det bliver din Sag og ikke min,« n l>r»b«, Krw^r, Mgde...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Der er en banke et bøsseskud osten for Todbjærg, der hedder Spånhøj, og der siger de, der går spøgeri. Der må vel være begået en udåd i gamle dage. Jeg og min søster havde en aften været i Grøtrup og gik hjem ad. Da vi var omtrent lige oven over højen, hører jeg en underlig lyd, en hæs hvæsen, snart som en hests stønnen, men det var dog ikke helt sådan....
I Søndergård i Ovns trup var skidteri, for en karl havde hungen sig i fårehuset. En nytårsnat hørtes et grumme spektakel af karlene, der lå inde i deres kammer, og da de nu skulde op og se efter, hvad det var, så de to kalve inde i stalden. De sprang straks oven over døren ind til laden, og da karlene nu så rigtig efter, var alle kalvene, hvor de skulde...
På Spøtrup kan aldrig fødes levende børn, og det kommer af, at én skal have dræbt sit barn der. Der var heller ingen børn i mange år. Nissens kone fødte i en årrække mange børn der, men de døde allesammen, og der blev altså ingen arvinger til hans store rigdom. Fru Brask, Junget.
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
Udenfor det kammer på Spøtrup, hvor den blodige hånd er, sidder en hestesko. Når den ikke er der, kan de ikke holde det kammer lukket. Der hænger et stort skilderi for hånden, men skjøndt a har tjent der i tre år, har a dog aldrig set pletten. Det var en jomfru, der havde undlivet sit barn og så jaget hånden derop. Kristen Olesen, Lem.
Der er et hul med vand i på Gultrup mark, Mors, og alt hvad de kyler i det hul, det bliver væk. Én mand fra Gultrup kom en aften ridende fra Nykjøbing og forbi hullet, og da han så lys der, vilde han jo hen og se, hvad det var. Da stod der nogle, som var så nederdrægtig til at stjæle, for han kunde kjende dem, og de var ved at slagte en stud af hans. De...
Den nuværende Sneætrup præstegård er bygget omtrent 1740, og den gamle eg, der står ved indkjørselen til gården ved siden af porten, er plantet af den samme pastor Langballe, der byggede gården. Før har den ligget en 200 alen syd for på skråningen af en bakke. Gårdenohar opr ndelig været to gårde, som lå sammen og hed Snedtrup. Årsagen til flytningen er...
En kjæmpe på Vænø kastede en sten efter tårnet på Spøtrup, men den faldt i Nørre-Lem hede, og der var fem huller i den som mærker af hans fingre. Den kaldtes Simons-sten. Nu er den kløvet og bleven brugt til syldsten, idet folk kom og hentede det ene læs efter det andet. Der var over 50 læs i den. lem.
Der var bjærgfolk i et bjærg, der var der oven til Søndergård. De forbyttede et barn derfra. Han var i en gård nør i byen og en sølle stymper allé hans dage. Han lignede også en dværg og gik i skywter (skjorter) al hans tid. En gang var der bryllup i højen, og da kom bjærgfolkene ind til Søndergård om natten og tog et og andet. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
