I Langvad var der et roverkomplot, som lagde kjæder ud over vejen. Lars Spillemand, Gjøtrup.
da.etk.DS_04_0_01435
En mand her i sognet, der hed Knud, blev begravet i Knudhøj, og deraf skal byen Knude have fået sit navn. Den er i vor tid kastet ud og nøje undersøgt, men a tror nok, fjorden har taget den nu. En høj her sønder på, som der egentlig sees lys på, kaldes Spydehøj. Af Spydehøj kommer navnet Spyderup eller Spøtrup. Andre siger, at Spøtrup kommer af, at den...
I Hul trup har der været kreinmelskov, sådan hvad vi kalder knokkelskov, og er for resten endnu. I Hornelund var der for 100 ar siden sa store skove, at de havde klokker pi hestene for at kunne finde dem. Det fortalte en ældgammel mand i Horne. Men i de sidste 40 år er det blevet dyrket op og er nu agerland. A har kjøbt mange trærødder derfra. Niels...
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
Kristian Kristensen i Fjelstrup fortæller: A tjente som Karl ved vor Præst. En Nat var a ude at kjøre med ham, og vi skulde hjem ad til Fjelstrup. Da vi så kjørte ad Vejen fra Rugs trup til Bjerning, skulde vi igjennem en lille Skov ved Bjerning-Ryd, men da vi så kjørte ind i den, gik begge Vognlygter på én Gang ud, og Hestene vilde ikke af Stedet, men a...
En gammel mand fra Søtrup, kaldet Blinde-Lavst, fortalte mig, at hans fader en aften, han gik ud at flytte sine heste, så en kvinde stå indenfor kirkegårdsdiget i V.-Hornum og hørte, at hun sagde, der var lidt til én og slet intet til to. Han blev meget forskrækket over dette syn og tog begge sine hosebånd af og lagde på kirkegårdsdiget til hende. Om...
da.etk.DS_05_0_01155
Spøtrup i Rødding skal have sit navn af, at den i sin tid var så stærkt befæstet, at ejeren spyttede hånligt ud efter de belejrende fjender, han vidste nemlig, at de ikke kunde indtage den. m. møller.
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Der var også eu skifting i Gjøtrup, den var kommen ud af Gjøtrup bjærg. Den kunde ikke tale, blot sige: "Bik o, bak o!" og havde sære dyriske øjne, et stort hoved og overkrop og næsten ingen ben, var sortsmudset og så i det hele rædsomt ud. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
En Mand, der boede i et lille Sted ved Siden af Glue So, havde slået to af deher holstensk Kræmmere ihjel og begravet dem i en Grusgrav. Der stod siden her to Lys og brændte. Da han lå for Døden, kunde han ikke komme af med Livet, og så blev Præsten hentet, og han åbenbarede det da for ham. »Ja, det bliver din Sag og ikke min,« n l>r»b«, Krw^r, Mgde...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Der er en banke et bøsseskud osten for Todbjærg, der hedder Spånhøj, og der siger de, der går spøgeri. Der må vel være begået en udåd i gamle dage. Jeg og min søster havde en aften været i Grøtrup og gik hjem ad. Da vi var omtrent lige oven over højen, hører jeg en underlig lyd, en hæs hvæsen, snart som en hests stønnen, men det var dog ikke helt sådan....
I Søndergård i Ovns trup var skidteri, for en karl havde hungen sig i fårehuset. En nytårsnat hørtes et grumme spektakel af karlene, der lå inde i deres kammer, og da de nu skulde op og se efter, hvad det var, så de to kalve inde i stalden. De sprang straks oven over døren ind til laden, og da karlene nu så rigtig efter, var alle kalvene, hvor de skulde...
På Spøtrup kan aldrig fødes levende børn, og det kommer af, at én skal have dræbt sit barn der. Der var heller ingen børn i mange år. Nissens kone fødte i en årrække mange børn der, men de døde allesammen, og der blev altså ingen arvinger til hans store rigdom. Fru Brask, Junget.
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
