Jens Langkniv boede i Hvistelstov høj vest for Navtrup kirke. Der gik en vej fra sundet til Navtrup og derfra videre østerpå, og så plyndrede han dem, der færdedes ad vejen. Han havde tråde over vejen og en klokke inde i højen, der ringede. Han og hans medhjælpere gik ind og stjal her oppe i Navtrup. Han var så stærk, at han kunde lette et sparretræ, der...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
En herremand på Spøtrup var så slem til at pine hans bønder. De blev smækkede ind i et kammer, der kaldtes det blå hammer, og han skal have slået eu hel del ihjel. Den gang han var dod, kom han til at spøge så slemt i det kammer, og ikke eneste det, men der var også uro i de audre værelser, så det var næsten ikke til at være i gården. En gammel præst...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
I Grætrup by skal tilforn have stået en kirke, hvorunder har ligget Grætrup by, Skove by, nogle lægger til også Brokholms tre gårde, daværende af hartkorn fri hovedgårdstaxt 14 tdr. 2 skpr., rimeligt hovedsognet til Tise, da præstegården endnu ligger i Grætrup. Når den er nedbrudt, vides ikke, men byerne er lagte under Junget sogn.
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
Peder Johansen er fodt den 15. april 1855 i Svejétrup. Faderen var moller i Svejstrup mølle, og han er derfor selv bleven mollersvend. Faderens plejefader var en meget bekjendt klog mand, der døde 80 år gammel, da Peder blev konfirmeret, og vat allerede da noget svækket, Samme kloge mand var særdeles god til at fortælle, og det or ligefrem umuligt for...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Nis Nissen, der ejede Spøtrup og ligger begravet på Rødding kirkegård, opstaldede 200 stude årlig og drev op til Holsten med. Han havde en umådelig stærk karl til at følge med sig, for den gang var det usikkert at rejse med penge. Dem havde han i fustager, som et par karle kunde rulle op i vognen, når han havde fået studene solgt. Men denher stærke karl...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
De fik intet hostgilde på Spøtrup, men når de fik det sidste eng slået, fik de ølgilde, og da dandsede de ude på marken ved haven og fik brændevin og øl alt det de vikle drikke. De sidste ar fik pigerne vin og mjod, 5 flasker til hver lod. Spillemanden skulde de selv betale, og de dandsede på en grøn plet sonden for ladegården, men regnede det, kom de...
På Spøtrup er en trappe, der fører op til overværelserne, og på den trappe mødes en gammel mand med en gammel kone. Hun kommer inde fra gulesalen, og han kommer inde fra uldkammeret. Den dør ind til det kammer skal der altid være en hestesko for til lukkelse, og den må aldrig være derfra. Den bliver sat for, efter at døren er lukket, og så kan man ikke...
Der boede for flere hundrede år siden to herremænd i Føvling sogn, den ene efter sagnet i Lervad, den anden i Plovstrup. Af ukjendte grunde blev de fra gode venner til bitre fjender. Det gik endog så vidt, at de, da de ikke kunde forliges om at have fælles kirkedør i Føvling kirke, lod sig lave hver en indgang, den ene i søndre, den anden i nordre side....
De dæmmede pladsen op, hvor gården Spøtrup skulde bygges. Et læs kostede en mark sølv, og de byggede så meget under jorden, at det varede syv år, inden det var færdigt. En ridder byggede det slot for at behage en jomfru, som kastede sin ring ud i moradset og der befalede ham at opføre en borg. Breinholt har revet store stykker af voldene ned, og da de...
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. A vilde gjærne selv bestemme ligteksten, siger han, og a vil også betale godt for det. Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: Det...
Mig og Jens Kristian i Skårup mølle vi var præstebørn sammen, og så kom a en gang hen og vilde se til dem, men da var hans kone dod. Så sidder han og græder. Hvad græder du for? siger a. Ja, hun var jo syg længe, og vi blev retten lysten i både to, te hun kunde slippe, for vi holdt just ikke så meget af hinanden. Men nu er a kjed af det, og nu længes...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
