Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
Der er sunken en Færge i det dybe Vand ved æ Borg norden for Rosvang, og den står der endnu. Manden på Rostrup, Skjønning, lod den lave, for han vilde sejle Hvidler fra Klostergård Lergrav over Søen til at gjøde hans Mark med her sønden Søen. Bønderne skulde få det på Færgen, 16 Læs ad Gangen, og de skulde atter hente det fra Færgen og kjøre det på...
Nu er Søen jo udtørret, men den har været tør en Gang før. Da nu Vandet kom af, fandtes på den ene Side af æ Borg og norden for Rosvang en pikket Stenbro. Nogle siger, at æ Borg har været en Fæstning med Grave om. Uden for Voldene var der i den østre Side af dem en Stentrappe, som førte op på dem. Sjørring S., Hundborg H. Anders Bang, Jannerup.
De kom med syge Børn og bad en Bøn for dem i Kirken og ofrede så i Blokken. En kom med et Barn, der var blind, og han lovede at give en Stud, hvis det kunde blive seende. Da de kom i Nærheden, sagde Barnet: »A kan se Englen på Kirken.« »Kan du se, så vil vi vende om.« Så ofrede han jo ikke Studen, men Barnet blev atter blind. Anders Bang, Jannerup....
En Pige fra Vesten-Vandet havde taget Livet af et Barn. Hun blev benådet, og siden den Tid gav hendes Moder hvert År en Gave til Jannerup Kirke. Der blev en Gang ofret to Stude til Kirken. Tidlig om Foråret gik Kreaturerne på Isen over Søen og ind i Klitterne og fik så Føden der. Så faldt to Stude gjennem Isen og lå der og baskede. Da Folkene så det,...
Der er nogle små Høje på Rostrup Mark, der kaldes Ivers Høje. En Mand, der boede tæt ved, tog nogle Sten af én af dem og pikkede med i deres Gang og udenfor deres Uderdør. Så blev Konen sindssyg og måtte ned til den kloge Kone i Vindblæs. Hun rådede dem til at dække Højen til igjen, og da de gjorde det, kom Konen sig og er en rask gammel Kone endnu. Der...
Sydøst for Jannerup Kirke ligger Smeddihøj. Et Par Drenge lå på Højen og hørte det banke i den. Så løb de hver ud til sin Side. De samme to Drenge så en Middagsstund én komme ridende ud fra Højen på en bitte hvid Hest og ned til Bundkjær et Par Agerlænger vesten for og vandede den der. Derefter red han tilbage til Højen igjen. Imens de så det, var der...
Der har været en hellig kilde vesten for skolen i Jannerup. En mand havde en blind datter. Han lovede en stud til kirken, når hun måtte få sit syn. Så trækker han af med studen, og pigen følger med. Lige med et siger hun: "Fader! kan du se engelen på Jannerup kirke? "Hvad!" siger han, "kan du se den, min pige?" Ja, hun kunde. "Ja, så vender vi om." De...
Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Trolde og spøgelser kan ikke få magt med nogen, som har ild i munden. D. j.
Da Søby kirke skulde bygges, var det først bestemt, at den skulde stå på Kirkebjerg, men hvad de kjørte til om dagen, bar troldene om natten hen på det sted, hvor den nu ligger, og derfor blev den bygget der. morten rosenkjær.
Trold i Store-Fuglede kastede sten efter Tømmerup kirke, men Tømmerup-trolden sparkede til den, da han stod oppe på Bøgebjerg, så den fløj tilbage og kom til at ligge på Ubberup mark. jørgen hansen.
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
Der er en høj vest for Handest, der hedder Scenhøj, og en anden høj øst for byen hedder Møgelhøj. Der boer trolde i de høje. Der stod lys på begge høje, og når de trolde besøgte hinanden, var det fra Seenhøj i skikkelse af hjul og fra Møgelhøj i skikkelse af en gloende jærnstang. Handest.
En kone i nærheden af Højbjærg havde støbt lys til højtiden, og hun vidste bestemt, hvor mange der var. Da hun så kom juleaften for at hente ét, var de borte næste alle sammen. Troldene i Højbjærg havde taget dem til festen i banken. Chr. R.
"Det er godt at leve ved bjærget, for de kan få penge af troldene,* er et gammelt ord. En gårdmand gik for 15, 16 år siden hjem til Ulsted. Da kom der 5, 6 vogne forbi ham der syd for byen. Det var ved midnatstid. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00244
Gamle Peder Nielsen på Nibe mark har som dreng siddet på Langebjcerg og vogtet svin. Da kom der en gammel mand og bad ham om at lyske sig. Det gjorde han også, men jo mere han lyskede, jo mere utøj kom der i hovedet. Da kom der en dreng i det samme med mad til Peder Nielsen, og da forsvandt trolden pludselig. Chr. R.
