To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
Der var mange, der rejste over på Gjøl for at kjøbe Sild, og iblandt andre var der to Brødre, som også tog over på Gjøl at kjøbe Sild, og den ene af dem blev forlovet der ovre, og han blev også gift og blev en velstående Mand. Nu levede han i nogle År et skikkeligt Levnet, men så blev han syg og faldt i en farlig Sygdom. Han skikkede da Bud til hans...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
I en Gård i Tommerup Øverste- eller Nørregade boede for mange År siden en Mand med sin Kone. En Aften da hun gik op bag Strusbjærg med Mælk til sine Kalve, blev hun borttagen af Bjærgtrolden og ført ind i Bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et År. Manden, der jo savnede sin Kone, fik at vide, at hun var der, men man véd nu ikke, hvordan det gik til....
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Den gang A/sø kirke skulde bygges, havde bygmesteren forpligtet sig til at gjøre den færdig til en vis tid, ellers skulde han give en masse penge. Men ligesom han havde fået grunden sat og skulde til at mure, fandtes denne styrtet ned på vejen, som fører forbi pladsen og går efter Grenå. Han måtte til at begynde igjen, og tiden nærmede sig, da han skulde...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
