Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Trolde og spøgelser kan ikke få magt med nogen, som har ild i munden. D. j.
Da Søby kirke skulde bygges, var det først bestemt, at den skulde stå på Kirkebjerg, men hvad de kjørte til om dagen, bar troldene om natten hen på det sted, hvor den nu ligger, og derfor blev den bygget der. morten rosenkjær.
Trold i Store-Fuglede kastede sten efter Tømmerup kirke, men Tømmerup-trolden sparkede til den, da han stod oppe på Bøgebjerg, så den fløj tilbage og kom til at ligge på Ubberup mark. jørgen hansen.
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
Der er en høj vest for Handest, der hedder Scenhøj, og en anden høj øst for byen hedder Møgelhøj. Der boer trolde i de høje. Der stod lys på begge høje, og når de trolde besøgte hinanden, var det fra Seenhøj i skikkelse af hjul og fra Møgelhøj i skikkelse af en gloende jærnstang. Handest.
En kone i nærheden af Højbjærg havde støbt lys til højtiden, og hun vidste bestemt, hvor mange der var. Da hun så kom juleaften for at hente ét, var de borte næste alle sammen. Troldene i Højbjærg havde taget dem til festen i banken. Chr. R.
"Det er godt at leve ved bjærget, for de kan få penge af troldene,* er et gammelt ord. En gårdmand gik for 15, 16 år siden hjem til Ulsted. Da kom der 5, 6 vogne forbi ham der syd for byen. Det var ved midnatstid. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00244
Gamle Peder Nielsen på Nibe mark har som dreng siddet på Langebjcerg og vogtet svin. Da kom der en gammel mand og bad ham om at lyske sig. Det gjorde han også, men jo mere han lyskede, jo mere utøj kom der i hovedet. Da kom der en dreng i det samme med mad til Peder Nielsen, og da forsvandt trolden pludselig. Chr. R.
I Barnebanken på Erdrup mark, Hemmeshøj sogn, har været trolde; gamle Peder Jensen i Gryderup har en gang hørt violinspil der inde. Man har også for nogle år siden set en skikkelse som et får stå der oppe. Det løb somme tider mellem Stude og Erdrup og brægede som en vædder og køs mange folk, men man vidste ikke, hvad det var. Christian Rasmussen.
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
