En gang var der en præst i Hygum ved navn Peder Jakobsen, som var en meget dygtig præst, men mange af folkene syntes, at han var for stræng, og klagede derover til biskoppen. Så en søndag kom denne ganske uventet for at høre, om det var sandt, hvad folkene sagde. Der var en gi. kone i kirken, der holdt meget af præsten. Idet hun nu så biskoppen, gav hun...
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
En mand og en trold var naboer. Manden kom til at mangle noget rug, da ban skulde til at så, og så gik han hjem og satte sig for bordenden og klagede sig. "Hvad er der i vejen med dig?" siger konen. Han fortalte så, at han manglede sæderug. "Ja, dette kan du få ude hos trolden," siger konen. Han går så derud og siger til ham, om han vilde ikke låne ham...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...