Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Trolde og spøgelser kan ikke få magt med nogen, som har ild i munden. D. j.
Da Søby kirke skulde bygges, var det først bestemt, at den skulde stå på Kirkebjerg, men hvad de kjørte til om dagen, bar troldene om natten hen på det sted, hvor den nu ligger, og derfor blev den bygget der. morten rosenkjær.
Trold i Store-Fuglede kastede sten efter Tømmerup kirke, men Tømmerup-trolden sparkede til den, da han stod oppe på Bøgebjerg, så den fløj tilbage og kom til at ligge på Ubberup mark. jørgen hansen.
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
Om trolden, der tog bruden, fortælles også fra Hodsager. Vinding højskole.
Der er en høj vest for Handest, der hedder Scenhøj, og en anden høj øst for byen hedder Møgelhøj. Der boer trolde i de høje. Der stod lys på begge høje, og når de trolde besøgte hinanden, var det fra Seenhøj i skikkelse af hjul og fra Møgelhøj i skikkelse af en gloende jærnstang. Handest.
En kone i nærheden af Højbjærg havde støbt lys til højtiden, og hun vidste bestemt, hvor mange der var. Da hun så kom juleaften for at hente ét, var de borte næste alle sammen. Troldene i Højbjærg havde taget dem til festen i banken. Chr. R.
"Det er godt at leve ved bjærget, for de kan få penge af troldene,* er et gammelt ord. En gårdmand gik for 15, 16 år siden hjem til Ulsted. Da kom der 5, 6 vogne forbi ham der syd for byen. Det var ved midnatstid. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00244
Gamle Peder Nielsen på Nibe mark har som dreng siddet på Langebjcerg og vogtet svin. Da kom der en gammel mand og bad ham om at lyske sig. Det gjorde han også, men jo mere han lyskede, jo mere utøj kom der i hovedet. Da kom der en dreng i det samme med mad til Peder Nielsen, og da forsvandt trolden pludselig. Chr. R.
I Barnebanken på Erdrup mark, Hemmeshøj sogn, har været trolde; gamle Peder Jensen i Gryderup har en gang hørt violinspil der inde. Man har også for nogle år siden set en skikkelse som et får stå der oppe. Det løb somme tider mellem Stude og Erdrup og brægede som en vædder og køs mange folk, men man vidste ikke, hvad det var. Christian Rasmussen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
