I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Når du flytter, sæt da altid din fod over det åbne hælhul, inden du går fra det. L. N. Bertelsen.
En fattig Nordmand kom en Aften til en Bondegård og fik Lov til at blive der om Natten. Hans Pose, som han havde samlet Brod og Sul i, lod han om Aftenen stå i Bænkekrogen, men om Morgenen, da han kom op, så han, at en lille Mus havde gnavet et Hul på Posen og gjort sig til Gode med dens Indhold. Han gik så ud i Kjøkkenet, hvor der brændte et Bål på...
En fattig Nordmand kom ind et Sted og bad om noget i Guds Navn, men blev bortvist. Da han kom uden for Gården, gik han langs med Stalden. Der stod en Luge åben, og indenfor stod en blisset Hest og gumrede, som Hestene gjør, når Krybben er tom, for at kalde på Røgteren. Så hørte man Nordmanden sige: »Stakkels Blis, du har snart fortæret dit sidste Foder.«...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
I gammel Tid havde Aggerboerne meget for Skik at give hverandre Øgenavne, og det har de vel for en Del endnu. Så var der også en Mand imellem dem, som de havde givet Navnet æ Kåldreng. Han var Handelsmand, og efter hvad der kan skjønnes af hans Gravvers, må han have været meget afholdt. Da han var død, og hans Lig blev sænket i Graven, sang Aggerboerne...
Der var en Gang en Kapellan i Vestervig, der somme Tider tog sig en Bus, men han skal have været en dygtig Taler og kunde læse Folk Tegsten, som der siges. Men han skånede heller ikke sig selv. Han red til Agger Kirke, og på den Vej skulde han forbi Tåbøl Kro, hvor han somme Tider tog så godt til sig af de våde Varer, at han, når han kom til Agger, sad...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Øland er jo en gammel Hovedgård, og den er brændt to Gange, men når den brænder tredje Gang, skal der findes en Skat i en Høj ude på Marken til at bygge Gården op for. Men for det sker, må der ingen røre ved Højen i den Hensigt at grave Skatten ud. Den Høj ligger tæt ved Gården og er omgivet med Vand, så det tyder på, at her har ligget en Borg med Grav...
En Gang Morsingbo-Karlene og Tyboheltene var komne op at slåes, kastede de Sten efter hinanden over Fjorden. Deraf har så Karlby (nu Karby) på Mors og Heltborg i Ty fået deres NavnTil Bevis på Sandheden heraf findes der endnu svære store Kampe, sten i Heltborg, der er komne fra Mors, og lige sådan er der Sten på Mors, der er komne fra Ty, og der er...
