En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
Provst Mollerup i Harridslev var noget en klog mand. En gang var der bleven en fjæl borte i præstegården, men da de sagde det til præsten, sagde han blot, at den kom nok igjen. Lidt efter kom der én løbende, så tungen hængte ham ud af munden, han kom med fjælen tilbage. Der var en mand, der hed Jens Moestrup, han gik og handlede, folk havde ellersen...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Ingen må klæde sig i en ny særk, forend at den er toet, ellers sanker de lus.
Flere har sagt og troet, at om end en stålorm bliver hugget i mange stykker, går den dog sammen igjen. H.N.,T.
Den gamle Frøken Fanny her fra Byen fortalte mig en Aften, at der kom nogle ind og satte en stor Kiste midt på Gulvet. Hun vilde så se efter, hvad det var, men kunde ikke komme til det for ene sortklædte Mennesker. »Jeg troer ikke, jeg bliver her længe,« sagde hun så, og en kort Tid efter blev hun også syg og døde. En gi. Kone i Åbenrå.
En præst kommer kjorende hen ad en vej og nåer en lille dreng, som han får op at kjøre. Præsten spørger ham så: Hvad tro har du, lille ven?" A har den samme tro som Hellevad krokone. Hun tror, at hun ingen penge får for de træsko, a har kjøbt af hende, og det samme troer a også". Kjøbenhoved.
De har fortalt, at der kom en og malkede Køerne om Natten her i Løgagergårde. Folkene havde også en bestemt Mand troet til det. Han kom i Hareskikkelse, og Folkene kunde se den komme og sidde udenfor Gården, hvor der blev malket. De kunde også høre det skralle i Spandene, ligesom når der blev malket i dem. Men ingen Ting var der at se der inde, Køerne...
Da jeg var en stor Dreng, spurgte jeg min Bedstefader om, hvorfor jeg aldrig så noget, da han dog havde set så meget. Han svarede: Det kommer min Sæl af, te du troer aldrig på det. Han blev en grumme gammel Mand, op imod de 100 År. Det Navn, Anders Bejler, som Folk kaldte ham med, kunde han ikke godt lide. Hjerk S., Harre H. J. p. Wammen, Karup.
Ved Gården Guldvad i Torslev Sogn tæt ved Skjellet mellem Torslev og Hørby var der forhen et Vad nu er der en Bro på Stedet, og det kaldes Guldvad. Her skal sidde en Kjedel fuld af Guld. A troer nok, den fra først af skal være gravet op i Hjørnet af Skavange Lade og så sat ned der. Kristian Larsen, Lendum. Torslev S., Dronninglund H.
Der er folk i Nordby, Som troer, at det hjælper koen til at blive af med efterbyrden at give den et stykke bareskind ind med hår og samt. Det er ligegyldig, om det er frisk eller tørret. A. Pedersen.
Den gang Per Iiønbjærg lå og skulde do, blev der sendt bud til Viborg til en præst dér, for Per var intet troende menneske. Da præsten kom til Korsbakken her til nordost for Sobg, sagde han til kusken, at han skulde kjore til, for det var på høje tid, om end hestene skulde styrte for vognen. De kom også tidlig nok, og Per Røubjærg blev beredt og omvendt....
Troer man, at barnets hedeblegne er en følge af, at moderen har gået over ild, skal barnet sove på ildstedet. C. Schade.
Hikke går bort ved at bilde vedkommende en løgn ind, som denne troer. P- K- M-
da.etk.DS_04_0_01917
Der går her i Gjenner sådan en dyb grue helt oppe fra mosen a troer nok, det er Preussermosen og ned til havet og de siger, at Kalvø er skyllet ud fra den, og har så lagt sig der, denne grue kaldes derfor også Kallesdal. ane povlsens, gjenner.
I Yrenshd stenede de brændevinskarlene ud af byen. De blev modtaget af en hel del kvindfolk, men troen var da, at det var udklædte mandfolk. Der var ikke noget at gjore ved dem, og spejderne måtte skyndsomst tage flugten. lOø og 10*5. .lokum Kristensen, Sæsing.
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
