Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E....
Skovfogedkonen Trine gik en morgen ned til os for at vaske, og det var endnu mørkt. Da så hun, at der lå noget på vejen tæt ved Porsehuset. Hun troede først, det var en kaskjet, men da hun gik nærmere til for at se, hvad det var, så gabede det op på hende med et glorodt gab. Kort efter døde konen der i huset. I de sidste underrækker (heste, køer, hunde)...
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Hans Olsen var en gang sejlet med fisk til Kjøge. Da de skulde sejle hjem, var vinden ganske kontrari, men i det god lag kl. 12 kom der én ind over rælingen til dem i båden, og så snart de havde fået ham om bord, blev vinden god. Da det nu var hen imod morgenstunden, vilde de ikke have ham længere hos sig, men de kunde ikke få ham bort. Til sidst måtte...
Ude ved klinten var der før nogen kratskov, og der gik en gang to mænd. Som de gik, så de en bunke snoge. De tænkte nok, at det ikke var rigtige snoge, og derfor tog den ene stiltiende sin kniv op af lommen og lukkede den op og kastede den hen imellem dem, "ti", tilføjede konen, "når man gjør det, så bliver det altid til, hvad det er." De blev til nogle...
Hans Olsen i Skomagerhuset ved Mollesoen har fortalt, at han året for 1801 havde hørt en megeot stærk skyden, der lød, som den kom fra SoJiolm skov. Året for 1807 tjente en pige i Magleby, og da hørte hun selv en meget stærk skyden, der lød, som den kom fra samme skov. Emilie Maribo.
da.etk.DS_02_J_00362
Skovfogedkonen gik her ned en morgen tidlig. Da hun kom tæt ved tømmermandens hus, kom der løbende helt tyst to hunde, som var lænkede sammen. De havde glorode tunger og gabede. Kort efter døde konen der i huset. E. Mariboe.
da.etk.DS_02_H_00189
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. Du kommer til at efter jordemoder, siger hun til ham. Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst? svarer han, du kommer <il at vente så længe. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
En mand og en kone i Nordlunde kunde ikke forliges og gik altid og spedede hinanden. Da de så blev begravet på Nordlunde kirkegård, blev det lavet sådan, siger Trine Ibs, at de endnu kan ligge der og spedes. Hans Møller, Orehave.
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
På Vester-Amlund Mark ligger fire Høje tæt ved hverandre, og derfor kaldes de Fiirhiww. I den største af dem ligger Kong Ambla begravet. Der er nu egentlig segs Høje, men de er meget små. Ane Katrine Gotfredsen (Skov-Trine), Gjødsbøl. Lindeballe S., Tørrild H.
Vor pige Trine har en aften, hun gik fra skole, ved Hjulgårds dam set en hel skare ligbærere oplyste ved et liglys. Næste søndag kom der også en sådan forbi det selvsamme sted, og hun kunde endog kjende de samme bærere. V. Nyrup.
En mand kom en markedsdag ind til en kjøbmand i Viborg og sagde: Kan a ikke få en pispotte? Butiken var helt fuld af folk. Kjøbmanden spurgte ham så om, hvor stor den skulde være. Så svarte han: Der er nu Maren, min kone, og Trine, vor datter, og sådan blev han ved at tælle op, å, det skal være sådan en en til en segs pis. J. Bærteisen. Vrå højskole.
da.etk.JAH_06_0_00493
Kjæmpen ved Råbjærg bandede over hans moder, te hun havde født sådan en knevele dreng eller porris, der kunde ikke trine Over æ Sund i ét trin. peder Christensen, rottesgàrd.
To ældre koner vilde begge to op på én vogn. Den ene stod nu og høkkede og kunde ikke ret trine op ad trappen. Så sagde hun: A ær it møj nøt no (o: ikke meget nyttig). Mon den anden svarede: Do æ få møj not, mi mower (o: du er forslæbt, slidt op, for meget nyttet). Jens Smidt, Kjøbenhoved,
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
Når ligskaren kjører over én, er det, som man blev trint af en flok gjæs. Man kan ikke få tid til at trine til siden, inden ligskaren nåer én, og derfor skal man kaste sig sig lige ned. Kommer man foran stjærtenden, skal man løbe for ved vognen helt til kirkegården. Nis Callesen.
