Så var der en gård, der hed Tyrrestiup, der var også én, der gik igjen og var så skrækkelig. En aften kom der en fremmed, han var nok student, og han drev ham fra gården og hen på en grøn plet vesten for gården, der forfulgte han ham ud. Siden så de ham aldrig, og før gik han der både nætter og dage. Den grønne plet har a været på. ane marie madsdatter,...
da.etk.DS_05_0_00695
A var kokkepige på Kokkedal, men vi havde da også en husjomfru. Så var det en aften, vi to sad i vort kammer, og da kommer der én kjørende i borggården og slår skrald der udenfor, det er nu en sandhed, for a fortæller ingen løgn. Så siger husjomfruen: "Ak, Marie, skal vi nu have fremmede igjen, vi har snart altid fremmede." Da kommer staldkarlen...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
Det var en gang, a var i Nørre-mølle og gik derfra om natten. Så havde der været noget i følge med mig, og da a kom i min seng, var der noget, der skrabte på døren sá magesløs. Så sagde min mand: "Du er ikke kommen ene hjem." Straks efter kom det op over loftet og susede også ned i en stue, vi havde, og der lå en and, der gav sig til at skræbe. Nok er...
Der har været en storskov her fra østergård i Brovst og så hen til Bomhuset, og den gik norden og vesten om, hen efter Lerup i bakkerne. Der havde røvere ret deres handel, og der var også et hus, de kaldte Roverhuset, der boede de jo. Så var der også ulve den gang. En pige gik fra et bitte jordløst hus ved østergård hen ad Bomhuset til, og da hun så...
Messehagelen i Brovst kirke skal være kommen fra et italiensk kloster. lærer knudstrup, brovst.
da.etk.DS_03_0_00552
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
En nat kom noget, de kaldte Kåels Uen farende i luften. Så lå drengene og gjorde nar ad den og gjøede ad hundene. Da faldt de ned på drengene og overbed dem. Men så fløjtede jægeren, han kaldes Wåwns jæger, og så floj alle hundene af vejen op i luften, og det susede, te det var forfærdeligt. A havde en morbroder, der var hyrde der på marken. Så kom...
Der var nogle høje i Bislev, de kaldtes Selthøje, der var også ellefolk. En mand, der boede noget derfra, havde sået ærter. Så vilde deher ellefolk så gjærne spise ærter, og han sukkede da hans hund efter dem. Da blev der sådan en syggen i gården, både hans heste dode, og hans hoveder dode, og om det så var hans høns. Det er ingen løgn, det var ikke svar...
Det var ovre i min egn, det meste bjærgfolk var. Der var nogle høje på Bislev mark, de kaldte Rishøje, og på Lundbæk mark var Nedrehøje. De to hold bjærgfolk gik sammen om natten. Så var der nogle drenge, der lå med deres øg, for den tid gik de og stjal græs med dem. Dem kommer bjærgfolkene til, og de råbte og sagde : "I ligger på vor' palladser!" Så...
Her nede i Østergård i Brovst havde de en søn, der kom ind i Osterbjærgct her osten for byen. Hau hed Peder. Han skal være kommen op en gang og kommeu til hans moder på vejen, og så vilde hun have ham med hjem, men det vilde han ikke, han vilde atter ind i bjærget, de så ham aldrig mere. Der var en bitte grøn plet, hvor han gik ned. Den gamle Ane Johanne...
Der gik en gammel pige i Bislev i min moders tid. De kaldte hende Elle-Kirsten. Hun havde været i en høj i 7 år og var nu tondtet. Ane Marie Madsdatter.
da.etk.DS_01_0_00834
Der var en høj i Bislev, der hed Orgdehøj. Eu aften stod den på fire guldpæle, og der var bryllup der nede. Ellemanden dér kom og vilde have en kone med ud til hans kone, hun skulde gjore barsel. Ja, når han vilde love, at hun skulde komme lige så godt op som ned. Da hun gik derfra, fik huu et forklæde fuldt af spåner, og det blev til penge. En inaud,...
Det var en gang, a var kjorende fra Ålborg. Da a kom til Bomhuset nord for Brovst, kom der en lille bitte én rendende, den var ikke større end som så, og den rendte imellem hjulene og hammelen. Det var så mænd en dværg. Så blev den ved at følge os og gik og så op til mig, og a blev så forskrækket. Kusken han kjørte til, og så blev den væk, da vi kom til...
En mand kom en markedsdag ind til en kjøbmand i Viborg og sagde: Kan a ikke få en pispotte? Butiken var helt fuld af folk. Kjøbmanden spurgte ham så om, hvor stor den skulde være. Så svarte han: Der er nu Maren, min kone, og Trine, vor datter, og sådan blev han ved at tælle op, å, det skal være sådan en en til en segs pis. J. Bærteisen. Vrå højskole.
da.etk.JAH_06_0_00493
Kjæmpen ved Råbjærg bandede over hans moder, te hun havde født sådan en knevele dreng eller porris, der kunde ikke trine Over æ Sund i ét trin. peder Christensen, rottesgàrd.
To ældre koner vilde begge to op på én vogn. Den ene stod nu og høkkede og kunde ikke ret trine op ad trappen. Så sagde hun: A ær it møj nøt no (o: ikke meget nyttig). Mon den anden svarede: Do æ få møj not, mi mower (o: du er forslæbt, slidt op, for meget nyttet). Jens Smidt, Kjøbenhoved,
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
