442 datasets found
Danish Keywords: trænge Place of Narration: Ryslinge Fyen
Imellem Okscndriip og Tanges molle ligger en høj, i hvilken boede bjærgfolk. En gang rovede de en pige. Men da hun havde været hos dem en tidlang, var ae en dag bleven så trængende for nogle gryn, de sendte så pigen ud at stjæle nogle. Hun gik da hjem til sine forældre, for der vidste hun bedst besked om, hvor grynene var at finde, og tog da nogle i sit...
da.etk.DS_01_0_00851
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
Buksesyg, om den, der trænger til at løse bukser. Skåte: spøge. Fredbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01023
Hvem der spiser meget salt, siger man om, at de går i kirke om løverdag aften. Det er for eu del en spydig bemærkning til sådanne, som, efter hvad man antager, vil gå på kommers om aftenen. 176—78. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00176
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. — En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: “Du tager Gud dode mig for brede furer”. — Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00080
Når gjalleren rasler i enge, begynder høhøsten at trænge. Jørgen Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00154
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
da.etk.JAT_06_0_00783
En krage må skydes bag fra. ti ellers kan den af sine fjer danne et panser, sa at haglene ej trænger igjennem.
da.etk.JAT_01_0_01484
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". — "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
Der kom en ud til min Moders Bedstefader og sagde, at dersom han vilde trække af hans Vest og gå op til Højen tier ude på Marken og så lægge den sorte Hund, sorn lå der oppe, på Vesten, så skulde han under den finde en Kjedel fuld af Penge, og så skulde han aldrig komme til at trænge. Men det turde han ikke, og så fik han ikke Pengene. Mette Katrine...
da.etk.DSnr_03_0_01384
Man fortæller, at der går en løngang fra Sebber kloster til nogle gårde, som kaldes Munkegårdene. Der har også boet munke her, og de gjorde meget godt, som Barmer by mærker den dag i dag, ti efter deres foranstaltning skal disse gårde hvert år udlevere visse tønder rug og byg, som uddeles til enker og faderløse, og hvis der ikke findes sådanne, da til de...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
da.etk.JAT_04_0_00096
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01688
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
da.etk.JAT_03_0_01639