214 datasets found
Danish Keywords: trænge Place of Narration: Aarhus
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
da.etk.DSnr_04_0_00921
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
da.etk.DSnr_04_0_00627
Når der kommer en Hegs og vil Ind i Huset, kan lnin tage Smørrel fra en, men del kan forhindres, når der lægges et Kosteskaft eller en Stoppenål forved Dørtræet, Når der går en Hare på Marken, og de har Mistanke til. at det er en Hegs, så skal de lægge en Saltkjærne forved Skuddet, hvormed de skyder efter den. (Århus), Fru Kristine Jensen, Århus.
da.etk.DSnr_06_0_00615
Maren Hedehus i Låsbg mødte en Dag Brandt-Jens ude i Marken, og da hun så kom ind til Byen, stod han og puslede ved en Harve. Så sagde hun til sig selv: »Nå, du er af den Slags!« for nu vidste hun Besked. Kbm. J. Jørgensen, Århus, April 1906. Låsby S., Gjern H.
da.etk.DSnr_06_0_00010
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
da.etk.DSnr_04_0_01057
Jeg har ejet Gården Charlottenlund i Kragelund Sogn. Der har forhen boet en Kapitain Lund på den, og hans Kone hed Charlotte, efter hende har Gården så fået Navn. Lund fæstede altid en Pige til Kusk, og hun skulde kjøre for ham, han vilde ingen Mandfolk have til det. Da han ikke havde Fiskerettighed i Bølling Sø, fordi han ikke ejede Strandkanten, så...
da.etk.DSnr_04_0_00653
Bonderne på Krongodset eller Rytterdistrikterne i Skanderborg-Egnen skulde levere deres Skattekorn i Skanderborg. Forhen havde det nok ikke gået så helt redeligt til, og Bønderne var bleven forurettede, men Kong Kristian den Fjerde mødte gjentagne Gange under forskjellig Forklædning, når de leverede Kornet, for at passe, at de ikke skulde lide nogen Uret.
Prinsesse Charlotte i Plorsens kunde ikke tåle at se Katte. Af og til fik hun Lov til at aflægge et Besøg i Århus og besøgte da Borgmesterenken Fru Hviid. Der havde de en stor hvid Hankat, men når Prinsessen kom, så blev den lukket inde. En Dag, da hun igjen kom til Byen og trådte ind hos Fru Hviid, sad Mis i Lænestolen. Prinsessen besvimede, og her blev...
da.etk.DSnr_04_0_00024
De har i gamle Dage kunnet sejle med Pramme gjennem Brabrand Sø helt op til Låsby, som deraf har Navnet, som egentlig er Lodseby. Vandløbet kommer fra Tyrens Hul og udmunder i Brabrand Sø mellem Skjorring og Galten. De har kunnet sejle herfra helt op til Skibby, og for nogle År siden har de ved Gravning fundet Både i Lavningen der op ad.
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
da.etk.DSnr_02_J_00265
I flere Egne af Midtjylland er det en almindelig Mening, at der bliver kaldt på et Menneske, før det døer. To Enkekoner i Mondrup hørte begge, at der blev kaldt på deres Mænd, før de døde. Den ene Gang var det et År før, i det andet Tilfælde var det kun fjorten Dage før. Der blev slået tre Slag på Vinduet som med en Kjæp, og derefter blev Mandens Navn...
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Der var en Lindorm, der lagde sig om Hovedbygningen/ til Gammelgård. Så kom der en Mand og tilbød at ville sætte den væk, når de vilde sikre ham, at der ingen Lindorme fandtes i en Mils Omkreds. Han dræbte den også, men da han havde gjort det, så kom der en Lindorm og dræbte ham. Gammelgård hører til Store-Ring og har efter gamle Sagn været ejet af...
da.etk.DSnr_02_E_00062
Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (o: Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og på Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj på Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den stå på Pæle ved visse...
Buksesyg, om den, der trænger til at løse bukser. Skåte: spøge. Fredbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01023
Hvem der spiser meget salt, siger man om, at de går i kirke om løverdag aften. Det er for eu del en spydig bemærkning til sådanne, som, efter hvad man antager, vil gå på kommers om aftenen. 176—78. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00176
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. — En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: “Du tager Gud dode mig for brede furer”. — Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00080
Når gjalleren rasler i enge, begynder høhøsten at trænge. Jørgen Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00154
Imellem Okscndriip og Tanges molle ligger en høj, i hvilken boede bjærgfolk. En gang rovede de en pige. Men da hun havde været hos dem en tidlang, var ae en dag bleven så trængende for nogle gryn, de sendte så pigen ud at stjæle nogle. Hun gik da hjem til sine forældre, for der vidste hun bedst besked om, hvor grynene var at finde, og tog da nogle i sit...
da.etk.DS_01_0_00851