251 datasets found
Danish Keywords: trænge Place of Narration: Søheden Jerslev Vendsyssel
Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
da.etk.DS_02_G_00366
Holger Danske skal sidde under en sten i Norge ved et stenbord, og hans skjæg er groet fast i bordet. Når han rejser sig, revner bordet. Så kommer han igjen til Danmark, og det skal komme i sådan gylden flor igjen, som da han sidst var her. Der skal stå et stort slag i Tårs hede med tolv-fjortenårs drenge og firsårs stoddere. Det er det sidste slag, og...
da.etk.DS_02_G_00341
En greve eller stor knabe holdt et vellystigt levnet alle tider. En gang havde han et svært selskab, og da kom der en fattig mand og bad om brød til hans mange boru. Nej, siger greven, det havde han ikke tid til nu. Da manden var gået igjen, siger greven til hans svirebrødre : »Vorherre må vide, hvor sådan én kommer hen efter døden!* Det grinte de æd....
da.etk.DS_02_G_00270
En præst havde en kusk, der var dovstum. En dag skulde han ud at kjøre med præsten, de skulde hen at berette en gammel kone. Så kjører de ned ad en bakke, og neden for var en å med en bro over. Lige som de kjører der ned efter, kommer der et ungt menneske løbende ned ad bakken lige så stærkt han kan, og han springer i vandet lige ved siden af broen og...
Der var en kone, der havde et bitte barn, og det døde. Så græd hun da for det både først og sidst, både tidlig og sildig, hun græd sig i sovn hver aften. Det var en aften, hun lige sådan havde grædt sig i sovn, dadromte hun, at der kom så mange bitte born og gik forbi hende, og de havde hver sin gronne gren i hånden. Hun tænkte da også, hun skulde have...
da.etk.DS_02_G_00258
Nogle unge folk vilde en aften til dands på den anden side af fjorden, og dei var en bro over vandet, men den var gået i stykker. Det vidste de nu ikke af, men det havde en gammel kone lagt mærke til, der boede tæt ved broen. Da de nu kom den ene efter den anden og vilde gå over i mørket, faldt de i og druknede. Så fortrød det sådan den gamle kone, at de...
En kone var så ugudelig og gik aldrig til kirke. En dag modte hun præsten. Han sporger hende, hvorfor hun kom aldrig til kirke. Nej, det brød hun sig ikke om. Ja, hun skulde blot prøve det engang, siger han. Så kommer hun også en søndag, Præsten prækede om de bodfærdige syndere, og hvordan Vorherre tager dem til nåde, og da hun hørte det, fik hun sådan...
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
En frue byggede en kirke og ønske at leve, så længe den kunde stå. Så blev da tiden, at hun skulde dø som andre mennesker, men det kunde hun ikke. Hun blev lagt i en kiste og sat ind i kirken, og der lå hun. De kunde nok skjonne, at hun var levende, men var så for gammel, at hun kunde ikke røre sig. Så brand kirken. De bar kisten ud, hun lå i, men så var...
da.etk.DS_02_G_00169
En kone var så forfærdelig nap (knap). Da hendes maod døde og blev klædt som lig, havde hun skåret et stykke af hans ligskjorte, for hun tykte, når han havde noget for på sig, så folk kunde se det, så havde han nok. Så kom hun en nat ind i kirken, og der var nogen inde, som var død for flere år siden. Hun kjendte mange af dem, og hendes mand kom i det...
I Serritslev så a en gang, storken hyt en unge ud af redeu. Den var så stor, at den allerede havde fået fjer. Så lå den på jorden og vrælte. Folkene bar den op i reden igjen, men den blev atter smidt ned. Sådan kom den op tre gange, og da storken til sidst mærkede, at han ikke kunde blive af med den, så hug han den i sig. Thomas Krat, Søheden.
da.etk.DS_02_G_00054
Det var en gang, st. Peder spurgte om forlov til at gå ned på jorden. Jo, det måtte han da nok, sagde Vorherre, og han får lov til at være henne i tre uger. Så går han derned og bliver henne i seks uger. Da han kommer tilbage, siger Vorherre til ham, at det var længe, han blev væk. Ja, der var så skjont at være på jorden. «Nå, det var skjont. Ja, det...
Buksesyg, om den, der trænger til at løse bukser. Skåte: spøge. Fredbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01023
Hvem der spiser meget salt, siger man om, at de går i kirke om løverdag aften. Det er for eu del en spydig bemærkning til sådanne, som, efter hvad man antager, vil gå på kommers om aftenen. 176—78. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00176
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. — En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: “Du tager Gud dode mig for brede furer”. — Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00080
Når gjalleren rasler i enge, begynder høhøsten at trænge. Jørgen Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00154
Imellem Okscndriip og Tanges molle ligger en høj, i hvilken boede bjærgfolk. En gang rovede de en pige. Men da hun havde været hos dem en tidlang, var ae en dag bleven så trængende for nogle gryn, de sendte så pigen ud at stjæle nogle. Hun gik da hjem til sine forældre, for der vidste hun bedst besked om, hvor grynene var at finde, og tog da nogle i sit...
da.etk.DS_01_0_00851
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
da.etk.JAT_06_0_00783
En krage må skydes bag fra. ti ellers kan den af sine fjer danne et panser, sa at haglene ej trænger igjennem.
da.etk.JAT_01_0_01484