Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
En krage må skydes bag fra. ti ellers kan den af sine fjer danne et panser, sa at haglene ej trænger igjennem.
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
Der kom en ud til min Moders Bedstefader og sagde, at dersom han vilde trække af hans Vest og gå op til Højen tier ude på Marken og så lægge den sorte Hund, sorn lå der oppe, på Vesten, så skulde han under den finde en Kjedel fuld af Penge, og så skulde han aldrig komme til at trænge. Men det turde han ikke, og så fik han ikke Pengene. Mette Katrine...
Man fortæller, at der går en løngang fra Sebber kloster til nogle gårde, som kaldes Munkegårdene. Der har også boet munke her, og de gjorde meget godt, som Barmer by mærker den dag i dag, ti efter deres foranstaltning skal disse gårde hvert år udlevere visse tønder rug og byg, som uddeles til enker og faderløse, og hvis der ikke findes sådanne, da til de...
En skrædder her i Nørby digtede selv sin gravskrift, og den lod da sådan: Kristen Hansen, Nørby skrædder, han har syet så mange klæder snart til store og snart til små, dermed han udi graven går, med sin saks og persjærn han sig slænger, han sig ind i Himlen trænger.
Er det mig forberet af gamle Dannemænd her udi Beder Sogn, at det hænde sig, at en ung Karl ved Navn Søfren Mortensen kom uforvarendes fra en By, som kaldes Fløjstrup, til en By, hvilken han i boede, ved Navn Lilfullen; da ved samme By mødte hannem en Trold, hvilken der trængte sig ind på hannem at ville gjøre hannem ondt. Da uddrog forne Søfren...
Vor Herre Jesus Kristus gik ned af bjærget og læste over vrejt i tre mænds navn. Fadervor. Gud hjælpe dem, der trænger til Guds hjælp i de tre mænds navn. Tamp.
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Kristen Madsen i Nørhalne kunde hver nat ved juletid ligge i sin seng og høre, hvordan der blev kjørt torv uden for hans dør. De blev væltede af vognen, og Kristen plejede da gjærne at sige, at de kom ikke til at trænge til torv det år. Men om morgenen var der hverken torv eller vogn. Et får havde en gang slidt sig ud af stien, og da manden vilde sætte...
Der har været forfærdelig skov op over Hylling og på den slette mark imellem Jævngyde og Vissing. Der var så stærk en skov, at solen ikke kunde trænge igjennem og skinne ved hjemlys dag. Det er den bedste jord til Vissing, som vi nu har under plov. Se, den skov blæste om en Ry markedsdag, så de kunde næsten ikke komme derover og komme hjem om aftenen....
IRø sogn på Bornholm i nærheden af den såkaldte Lyseklippe og den tørre ovn er i havbredden en kilde, som ofte er dækket af havet, men vandet er altid færsk i kilden, hvilket er ganske naturligt, da det udstrømmende vand hindrer det salte vand i at trænge ind. chr. weiss.
På Lykkegård, der da lå sydvest for Birkumgård, var en gårdbuk. De havde også én på Birkumgård, og de sloges. Da de var ved et led, kom en mand, der hed Peder i Havens, og skilte dem ad, og han trængte heller ikke, så længe han levede. Kik. Christensen.
Vest for Gjellinggård i Norskov, Lindeballe sogn, ligger Gjellinghøj, hvori der i gamle dage har boet bjærgfolk. En 84årig kone, Kirsten Nørskov, fortæller, at hun tillige med sin mand, Mads Kristian, og en tjenestepige for tredsindstyve år siden en sildig hostaftenstund kjorte ud i marken efter et læs korn. Og som de nu kjorte om ved Gjellinghøj, sagde...
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
På Pedersborg Mark imellem Pedersborg og Bromme ligger en anselig Høj, Brøndhøj kaldet. Da en Aften en Mand vandrede her forbi, havde Troldfolket i Højen Lystighed, og en af dem trådte hen til Manden med et fyldt Sølvbæger og bød ham at drikke. Manden, der var snild, tog imod Bægeret, men kastede Drikken bag over Hovedet og ilede nu af alle Kræfter bort...
De havde en skoleholder i Veerst, de kaldte Bovs-Hans. Ved et selskab havde han fået for meget at drikke. Så trængte han til at komme ud, mon gik fejl og kom ind i spisekammeret. Der lod han så gå i en meltonde, og melet stod op på klæderne af ham. Da han så kom ind til selskabet igjen, spurgte de: lHvordan er vejret, Hans? Han svarte: Det er et...
Blasius (3. februar) skal de lægge en visk ærtehalm ud på en snedrive og passe på, om den bliver liggende. Hvis den blæser væk, kan de lade den blæse væk, for så kommer de ikke til at trænge til den : men hvis den bliver liggende, skal de tage den ind og passe på den, for så får de nok brug for den, det bliver da knapt om foderet. Kr, Skovmand.
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
