Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have. Ja, det vil a tro, sagde Jyden, for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder.
I Dolebakkerne tæt nordøst for Kjøng har der stået en Træfning mellem Danskere og Svenskere. Kjøng Højskole. Kjong S., Båg H.
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
Når man kan træffe at se to ride på én hest, skal man løbe bag efter, og, idet man lader, som man tager vorterne én efter én og kaster efter rytterne, skal man sige: «To, tag den tredje med, to, tag den tredje med.« Så svinder vorterne snart bort. Skjellerup ved Nyborg. N. Madsen Vorgod.
