Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
Pape på Kvistrup var så god en skytte, at han skød aldrig fejl, og kunde skyde alt det, han pegte ad. En dag traf han på en hare i Gimsing Jælled og forfulgte den den hele dag. Han skød 15 skud på den, men det var umulig at ramme den. Så troede han, at det var bossen, der var fejl ved, og gik ind i et hus for at få noget gjort ved den. Da han kom ud...
Om provst Haundorph i Munke-Bjærgby fortælles, at han aldrig var hjemme hverken hellig eller sogn, men lå på Frederikslund og spillede kort med herskabet både nætter og lyse dage. Vilde nogen af menigheden tale med ham, så vidste de, hvor han var at træffe. Om søndagen kom han kjørende, forrettede tjenesten i begge kirker og rejste så til Frederikslund...
De skulde tage dem i agt for at sige ondt om Vindblæskonen, hun skulde nok få det at vide igjen. En mand i Løvelbro, der vilde ned til hende, sagde, før han kjørte: »Dersom en kunde nu have truffet hende hjemme, den kjælling.« Så kjørte de og kom også til vejsende, men det første ord, hun modtog dem med, var: »Hææl I traf endda kjællingen hjemme.« Sådan...
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose det er i Hjortshøj sogn ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
For nogle år siden gik Jens Jensen Ravnsgård på Nørskov ved midnatstid hjem langs øens østside til sin bolig på øens nordende. Da han var kommen ud for Nørbygård, som ligger tæt ved Hyldebjærg, så han i nogen afstand et menneske, som gik nærmere ved vandet, neden for en lille brink nær ved fjorden, så at han ikke kunde skimte den øverste del af...
A var ovre i Rcjstrup at se til en søn, som tjente der, og så vilde a gå hjem om natten, men der var store vande i åen, og så måtte a om ad Nørbegs bro. Da havde Kræn Husum en stor tyr, der stod i kjæret, og han render løs, da han ser mig. A hæler mig ved et lyngdige og kommer langs med diget her ind ad til landsiden. Så var a jo bleven forstyrret af...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
Fra Nørre-Broby omegn fortælles en hel del om nattepløjning, så at det var ikke uden fare at færdes om natten, ti kom nogen forbi en sådan pløjemand, skulde han pløje en omgang for ham. I sådanne tilfælde var der visse forholdsregler, som skulde iagttages, hvis man skulde være sikker på at komme godt fra denne pløjning. De skulde sætte noget, hvor de...
I hegnet mellem Kristen Bandsbjærgs koldtoft og Søren Madsens jorder er et steds den lige linje brudt. Her er nattepløjning på Kristen Bandsbjærgs side. En aften kom Jørgen Jensen og en pige, som tjente hos Jon, sildig hjem fra heden, og som de så gik over vendingen, hvor agrene er brudt, og hvor der går en gangsti, blev Jørgen vaer, at der gik en mand...
På Brøtrup mark ved Løgstør, tæt syd for Næsbyvejen, skal der nok vessomda gå én og pløje om natten. Han har fire for, og det går svært strygende, endda han aldrig vender en fure. Det skal ikke være godt at se ham, og det betyder uheld for hvem der ser denher ploven. I en gårds have, der ligger lige over for på den anden side af vejen, går der enkelte...
Der fortælles også, at en pige vilde ud at besøge sin kjæreste en aften; hun skulde træffe ham på Stågerupvejen, og da hun kom noget hen ad vejen på en bakke, da møder hun en mandsperson, og hun siger da: "Er det dig, min ven!" Den fremmede slog sin kappe til side og sagde: "Se, hvem jeg er. Hun blev nu helt forskrækket, da hun så, hans bryst var gloende...
På en herregård her sønder ude tjente der en jomfru, og hun døde og gik igjen. Hun kom hver aften og var i det kammer, hvor hun havde opholdt sig, mens hun var levende, der tændte hun lys og gik straks igjen. Der måtte nu ingen komme ind i det kammer. Der kom så to nye karle til gården, og de vilde have* at vide, hvad hun gik efter. Den gang hun nu...
Der boede en mand der oppe i Kvong sogn, det var Peder Knudsens oldefader i Åsted, han døde og finder så på at gå igjen. Nu havde han en søn, der hed Knud, og han kunde ikke komme ud af gården om aftenen, uden at den døde sad og red på ryggen af ham. De var så først ved Hemmet præst. Nej, han turde ikke have noget med det at gjøre. Så gik de til Kvong...
Provst Langhoff i Lyndelse havde en søn, som hed Hans, og han var gods- og skifteforvalter, men er død for mange år siden. Gartnerens kone der på gården døde, men han så hende dog flere gange stående på vejen uden for huset. Han lod hende stå og sagde ingen ting, men til sidst kom hun ind i hans kammer. Dog tav han endnu. Men så træffer det sig en aften...
I Torup døde en kone, hun sagde til sin mand, at kruset, som de havde, med sølvlåget skulde han give deres datter. Dette lovede han også, men han holdt det ikke, ti da han giftede sig igjen, vilde den nye kone ikke af med det. Nu begyndte den afdøde kone at gå igjen hver nat; først gik hun hen til bordenden, hvor det omtalte krus hang, og klaprede med...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
Hunden, der går i det højre hjulspor fra Essenbæk kirke til Kristrup og så over Sønderbro gjennem Randers til NedreHornbæk kirke, men aldrig til bage. Med en hvid krands om halsen. Nogle unge folk fra Kristrup havde været til legestue og mødte hunden på Kristrup gade. De gav sig til at jage efter den, men blev nu kastede om mellem hverandre og var meget...
Der er passeret et spil her ved vor dør. Det var i ældre tid, da min gammelfader gik til fjorden, da kom det trædende op til døren. Min farbroder han kunde jo se al ting, og da han nu var bleven stor, så kunde han se, der kom én om aftenen med en stor grå lue på gående hen mod døren. Da træffer det en dag ved middagstider, at der stod en hjulbor på det...
Rostgård, ejeren af Sejrø, opholdt sig i Kjøbenhavn under pesten 1711. Han gjorde da det løfte, at dersom Vorherre vilde skåne ham og hans familie, vilde haà til Sejro kirke skjænke to klokker, som der ikke skulde være mage til i hele landet. Pesten ramte ham ikke, og han holdt sit løfte. Haus navn og årstal er støbt i klokkerne, og de har også så ren en...
