Fandens Dige gik norden om Isenbjærg og over Tyvkjær og stak så op i Holde Kjære. A har truffet det flere Steder, men nu er det meget udslettet. En Mand havde lovet en anden alt det Jord, han kunde få indhegnet inden en vis Tid. Han var ridende og havde et Svin til at lukke Dige op efter sig. Men han fik ikke Enderne af Diget til at nå sammen, inden...
Min Moder var fra Sigen her tæt ved, og hun vilde en Aften gå et Stykke Vej fra Hjemmet hen at besøge nogle Bekjendte. Så vågnede der et Lys op her på Marken østenfor, og det blev større og større. Hun gik på Vejen og havde Lyset på højre Hånd. Det skred lige så stille ved Siden af hende et langt Stykke, og hun var ikke videre glad ved det. Da hun så...
Morten Tambur i Vedby hans Kone var på Sindssygeanstalten. Så en Eftermiddag lidt før Fyraften han stod ved sit Arbejde i Marken, da ser han sin Kone komme ad en Sti og gå ad Hjemmet til. Han råber så hen til hende: »Nu kommer jeg, Kristiane!« Men hun svarte ikke og drejede sig ikke om. Da han var færdig med sit Arbejde, så gik han hjem og ventede nu at...
da.etk.DSnr_02_H_00513
A er født Klokken tolv, og derfor kan a se Ligskarer. En skal ellers forvare sig for at komme i med sådan én, for en falder for hver Vogn. A har nu ellers ikke truffet at komme i med nogen. Den Gang a tjente i Sædderup for Dreng, var det en Aften, a havde været ude at flytte Øgene og kom af Marken, og da kom der en Ligskare lige forbi Gårdsleddet, som a...
Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
Goen red på Jagt Lille-Juleaften og red hjem igjen Helligtre-Konger, så var han færdig. Han havde tre Hunde med sig. Når man vilde tale med ham, skulde man stille sig på et Sted, hvor der var tre Markled i Rad, der blev lukket op til én Side, for der skulde han igjennem, og så var han at træffe der de to Aftener. Så kunde man komme frem med sine Ønsker,...
Ovre i Ogsholms Skov er der en stor Sten, som kaldes Jomfrustenen, og den skal have Navn af nogle Jomfruer, som gik der inde om Aftenen. De søgte gjærne unge Karle og vilde tage dem i Armen. En Karl, der gik gjennem Skoven om Aftenen, kunde da let træffe at få Følgeskab, men det var ikke heldigt for ham, for der blev sagt, at den Karl, som de Jomfruer...
I Vilslev bor en klog mand. Jeg har en gang truffet ham hos en syg i Billum. Ham kurerede han dels ved naturlige midler og dels ved at afkl
Vi havde en ko en gang, der lammede og var syg og skidt og vilde ikke æde. Det blev ved i mange dage, men hun gav heud mælk lige fuldt. Så træffede det, at der kom en kone, som hed Mette Katrine og boede i Stenbjæryland, netop som a havde trukket køerne ind. Da hun var noget klog, så spurgte a hende om, hvad den skadede. Ja, det vidste hun ikke, »uieu a...
Til Bærtel Overgårds i Krejlijærg var der en hare, som løb i deres gård så tit, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. En dag blev folkene enige om at ville prøve at tage den i et hjørne. Men da de nu kom til at skjelte efter den, var der en gammel husholderske med, og hun tvivlede nok på, hvem det var, så da den kom lige smuttende om ved...
Vore hoveder de var blevne henne en aften, for den gang gik de og rådte dem selv. Så skulde lillepigen finde dem, men hun kunde ikke. Så fulgtes a med hende og^en anden pige ud i Vesterskoven og siger til dem: "Nu kan I gå nedenom, så går a op i den sloge, de kunde træffe at være der. A skal nok mødes med jer der." Da a kommer op i slogen, siger den ene...
Et sted i Tranum eller Svendstrup sogn, Han herred, ligger en stor sten, som en gang skal være skreden ned ad den bakke, hvorunder den ligger, og i faldet have begravet en mand under sig. Hvem der træffer til at. komme der forbi ved midnatstide, han horer en klagende rost råbe: "À, ræj mæ, ræj rnæ!" c. wad.
På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
En mand, der boede på Fjeldholm, Ojerild, havde en gang truffet en sømand der nede og slået ham ihjel samt plyndret ham. Han var jo fra et strandet skib, og hans hund kom først i land. Men sømanden havde en broder, der endnu stod ude på vraget, og ban blev siden reddet, hvorpå han gik op til morderen og lod ham vide, at han havde slået hans broder ihjel,...
I det sekstende hundredår var der en mand her oppe osten i byen, der tørrede maltet til hele byen og til nogle på Sønderlandetogså, og han var meget rig. Så kom der en mand der ovre fra og skulde have malt ved den mand. Han sad netop og lagde en trægjord om hans træsko. Da siger den anden mand til ham : »1 tager det da nøje, så rig en mand som I er.« ...
Én havde lovet sig til Fanden, men for at blive fri, havde han fået så mange præster til at møde, deu gang tiden var kommen, han skulde have ham, og de skulde jo fri ham. De havde hver tændt sig et lys og sat det der inde. Endelig kommer denneher gamle Slanter-Lavst,h.an var nu bleven æbag, og spurgte, om han måtte ikke tænde et lys. Jo, det fik han lov...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Der var en mand, som hed Jens Frajterup, han fortalte så meget om gårdbonisse. Han var 101 år, da kong Frederik den sjette var her. Der var en jomfru, der gik igjen dér i Bjornsholm, og så havde han al tid sådan en tummel med denher gårdbonisse. Hun gik i nødset, for der havde hun taget livet af et barn. Så vilde Jens Frajterup se hende, men han kunde...
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
En småmand i Bramstrup var kommen i lag med ellekjællingerne, de understøttede barn og gav ham en god forplejning, men ban skulde møde visse dage hver uge hos dem på et bestemt sted, og det var ovre i Radbjærg hede, der havde de dands og lystigbed, og så skulde han dandse med dem. Det samkvem blev han nu ved med i flere år, og de betalte barn godt for at...
