Til Bærtel Overgårds i Krejlijærg var der en hare, som løb i deres gård så tit, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. En dag blev folkene enige om at ville prøve at tage den i et hjørne. Men da de nu kom til at skjelte efter den, var der en gammel husholderske med, og hun tvivlede nok på, hvem det var, så da den kom lige smuttende om ved...
Vore hoveder de var blevne henne en aften, for den gang gik de og rådte dem selv. Så skulde lillepigen finde dem, men hun kunde ikke. Så fulgtes a med hende og^en anden pige ud i Vesterskoven og siger til dem: "Nu kan I gå nedenom, så går a op i den sloge, de kunde træffe at være der. A skal nok mødes med jer der." Da a kommer op i slogen, siger den ene...
Et sted i Tranum eller Svendstrup sogn, Han herred, ligger en stor sten, som en gang skal være skreden ned ad den bakke, hvorunder den ligger, og i faldet have begravet en mand under sig. Hvem der træffer til at. komme der forbi ved midnatstide, han horer en klagende rost råbe: "À, ræj mæ, ræj rnæ!" c. wad.
På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
En mand, der boede på Fjeldholm, Ojerild, havde en gang truffet en sømand der nede og slået ham ihjel samt plyndret ham. Han var jo fra et strandet skib, og hans hund kom først i land. Men sømanden havde en broder, der endnu stod ude på vraget, og ban blev siden reddet, hvorpå han gik op til morderen og lod ham vide, at han havde slået hans broder ihjel,...
I det sekstende hundredår var der en mand her oppe osten i byen, der tørrede maltet til hele byen og til nogle på Sønderlandetogså, og han var meget rig. Så kom der en mand der ovre fra og skulde have malt ved den mand. Han sad netop og lagde en trægjord om hans træsko. Da siger den anden mand til ham : »1 tager det da nøje, så rig en mand som I er.« ...
Én havde lovet sig til Fanden, men for at blive fri, havde han fået så mange præster til at møde, deu gang tiden var kommen, han skulde have ham, og de skulde jo fri ham. De havde hver tændt sig et lys og sat det der inde. Endelig kommer denneher gamle Slanter-Lavst,h.an var nu bleven æbag, og spurgte, om han måtte ikke tænde et lys. Jo, det fik han lov...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Der var en mand, som hed Jens Frajterup, han fortalte så meget om gårdbonisse. Han var 101 år, da kong Frederik den sjette var her. Der var en jomfru, der gik igjen dér i Bjornsholm, og så havde han al tid sådan en tummel med denher gårdbonisse. Hun gik i nødset, for der havde hun taget livet af et barn. Så vilde Jens Frajterup se hende, men han kunde...
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
En småmand i Bramstrup var kommen i lag med ellekjællingerne, de understøttede barn og gav ham en god forplejning, men ban skulde møde visse dage hver uge hos dem på et bestemt sted, og det var ovre i Radbjærg hede, der havde de dands og lystigbed, og så skulde han dandse med dem. Det samkvem blev han nu ved med i flere år, og de betalte barn godt for at...
Pastor Grønbech var så slem til at blive syg, når ban skulde ud at hjemmedobe børn, og så måtte degnen jo ud at besørge det. Så var der en meget snild gårdmand, der lovede, at han nok skulde komme om ved præsten ved lejlighed. Det træffer sig da, at hans datter får et barn, der skal hjemmedøbes, og så går han ind til degnen og siger: Ja, nu skal a nok...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
En mand fra Kode, der hed Gregers, gik på arbejde på Yedehlund. En morgen tidlig, han gik tværs over marken efter gården til, træffer han i en grube lige syd for Skjørring to mænd, der var i færd med at slagte et par får, de havde stjålet på marken der ved siden af. De var lige ved at stoppe det sidste af fårene i nogle sække, da han råbte efter dem, for...
Bekræftelse på nytårsaftenens varsler får man ved nytårsnyet. Da går fornemmelig pigerne ud med salmebogen, stirrer på nyet, holder bogen bag sig, slår op i den, lægger fingeren på et vist sted, og salmens indhold, de træffer, leder dem på spor ad skjæbnens skjulte veje. Sjælden undlader de at spørge årets forste ny, og de er gladere ved en bryilups- end...
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Pastor Gjølby sov om dagen og gav avdients på sengen. Så gik han hele natten og nyslede. Derfor så hans eftermand Bulow ham sjælden i den tid de begge var i præstegården. Han gik jo i seng ved kl. 10 om formiddagen, og der var da kun en 4 timer om aftenen at træffe ham i. En juleaftensdag mødte han ikke, inden det blev aften. Degnen gik da og brummede...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
