Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
A har en Gang selv set en Hest, der havde intet Hoved. A gik en Gjenvej over noget Lyng for at ville undgå at komme gjennem Græstrup Lund, for det der var så mange Sagn om den Skov. Det var så månelyst, at det kunde ikke være lysere. Da a kommer noget hen, var der for mig et sort Sted at se lige ved Hjulsporet. A vidste, der var ingen Tuer, og troede så,...
I Vorbasse var der kun en Pige og en gammel Kone levende efter Pesten. De skulde så ringe med Kirkeklokken for at give til Kjende, at der var levende Folk. Så var der en Ungkarl bleven tilbage i Årre, han vandrede om for at træffe Folk, og han blev ved, til han kom til Vorbasse. Der hører han Klokken ringe, og så traf de to unge Folk hverandre og gav dem...
På Yilsbjærggård, som ligger tæt ved Åkjær, boede en Mand, der var så streng og slem ved sine Folk. Blandt dem var en Dreng på 8 eller 10 År, og Drengen hadede ham. Med Tiden blev lian en stor, stærk Karl, og så en Dag han træffer Manden nede i Skoven, siger han til ham: »Nu skal du have for alt det onde, du har gjort imod mig og andre,« og dermed slog...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der var en mammesel på Særslevgård, hun kunde sidde inde i hendes kammer og samtidig gå og spasere ude i haven. Pigerne havde set hende gå der ude og vilde efterse spisekammeret imens, men så lindede hun døren, og nu var de færdige med det. De kunde ikke være sikre på hende nogen steder. De gamle fortalte, at den mammesel kunde de træffe i hvid skikkelse...
I Fur præstegårds have har der om natten gået en jomfru, og hun gik al tid og pilkede henne ved et træ. Såtjente der en gang en modig husjomfru, som gjærne vilde vide, hvem det var, og hun gik en aften ud for at træffe hende. Hun mødte hende og sagde: "Gud være lovet". - "Det var også mine ord," svarede den hvide jomfru. Så spurgte husjomfruen hende om,...
da.etk.DS_05_0_01350
Der er en dam i Ust ejendom, der kaldes Moskjællings kjær, det ligger mellem nogle høje lyngbanker. Enkelte kunde træffe at se tre skikkelser sidde om aftenen på den nørre side af dammen. Man sagde, det var en kræmmer, der sad imellem to karle, som havde undlivet ham der på den plads. Men vi véd jo ikke, om det var skyggerne af dem, man så.
Der fører en hulvej fra Torum kirke til Torum præstegård, og når folk færdes der om aftenen, kan de træffe en hvid hovedløs hest med en ridder på, der kommer nord fra og rider sønder på. Han er sandsynligvis fra Torumgård.
I byen Andholm, som ligger en fjerdingvej vest for Lerskov i Øster-Løgum sogn, skal der i gamle dage have stået et befæstet slot, Andholm slot, hvorfra der skal have gået en stenbro til Lerskov. Enkelte steder på vor mark, et spadestik under jorden, træffer man endnu på en mængde sten. s. c.
På vejen ost for Povl Kristensens gård i O, hvor der er en korsvej, fortæller gamle folk, at der går en so hver nat, og folk, som møder den, kwmmer op at ride på den, og de bliver så fortumlede, at de ikke véd, hvordan de slipper fra den igjen, eller hvordan de kommer hjem. Samme steds går en sort hund, som, når folk træffer den, lober ved siden af dem...
Hvad man lover en døende, er man nød til at holde. Der var for få år siden to karle i Stenløse, som blev enige om, at dersom den ene døde, skulde den anden mode ham et bestemt sted en vis nat, og få at vide, hvordan han havde det. Den ene døde et års tid efter, og hvor bange end den anden var for at træffe sammen med ham, turde han dog ikke lade være at...
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Kristian Murer i Agerskov, Nørre-Snede sogn, troede, at sjælen går i andre skikkelser efter døden, og han sagde, at dersom dot kunde træffe sig, han blev til et dyr, så vilde han ønske, han kunde blive til en stud, og så komme til Anders Agerskov at være, for han var så god ved hans stude. De fik en ny indgang til kirkegården i Bryrup. Så sagde han, han...
Nede i Sal sogn var en gang en mand og en kone, som ikke kunde komme til rette. Manden vilde svire, og det vilde konen også. Hun kommer så i tanker om at forgive manden, og hun går ned til en høker, der boede i byen, og forlangte lidt rottekrudt, for hun sagde, de havde et par kalve, der var lusede. Men høkeren vidste nok, te hun og manden var uenige, og...
Manden kommer ind med en gas under armen for at få hans søn konfirmeret, og han træffer præsten i gården. Her har a en gås," siger han, efter at have hilst, om De sa vil tage min søn Mikkel til præstu. Ja, din søn er jo en dygtig dreng, jo han skal nok blive konfirmeret, værsgod og gå ind til min kone". Nej, a har ikke godt tid i dag, a siger...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
I gammel tid havde de ikke andre skoler i Ovsted end kirken. Skoleholderen holdt skole der, og han havde hans seng oppe på loftet over våbenhuset. Så om vinteraftener var tiden lang for ham, han var jo et enligt menneske, og så gik han somme tider hjem med et af skolebørnene fra de nærmeste byer, når det var nogenlunde vejr. Så kunde det træffe, at det...
En kone siger til hendes datter, at hun skal gå op til præsten med nogle blommer og sige: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham. Men nu var blommerne skikkelig modne, og da pigen kommer ind i præstegården og får præsten i tale, så siger hun jo: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham, de er så blode som skidt, han...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
