På Taftebjærg mark nede ved Taftebjærgfjorden og lige vest for stien, der går over maden til Stavns, er et vandsted, kaldet Hullet. Her kunde man om natten træffe to sorte halsende hunde, og det var ikke rigtig naturlige hunde. a. ped.
Gamle-Per fra Vendsyssel kan rejste sønder på for at finde et menneske, men de var uddøde allesammen. Endelig træffer han et kvindfolk i Vorbasse, der ked Skurvet-Mette, og så blev han gift med Skurvet-Mettes datter, og det par skal være vor Adam og Eva her i Jylland. Kjeld Rasmussen, Gudum.
da.etk.DS_04_0_01756
Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
Imellem Hårby og Mesing ved Skanderborg ligger en stor boksten (?). Den er en gang kastet her til af en kjæmpe, som stod på Balravn, en høj, der ligger i en eng, omtrent i skjellet mellem Mesing og Skanderborg ladegård, og man vil sige, at en kjæmpe, som hed Balravn, ligger begraven der. Da kjæmpen stod på højen med stenen, sagde han, at den enten skulde...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Pastor Plesner i Vedersø træffer på en ungdomskammerat, og kan siger til ham: Hvad, kjender du mig ikke Plesuer. Han svarer blot: Vig bort fra mig, Satan. Pastor Tranberg, Farup. Han har været anfægtet bg frygtet for, at den anden skulde friste ham.
Jens Kristian i Linder up brækkede sten op i Skrottes hedj, og ban sagde, at der var en umådelig masse hugorme. Der kunde træffe at være en bel skjæppe af dem. K. Eriks., Tolstr,
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
A har en Gang selv set en Hest, der havde intet Hoved. A gik en Gjenvej over noget Lyng for at ville undgå at komme gjennem Græstrup Lund, for det der var så mange Sagn om den Skov. Det var så månelyst, at det kunde ikke være lysere. Da a kommer noget hen, var der for mig et sort Sted at se lige ved Hjulsporet. A vidste, der var ingen Tuer, og troede så,...
I Vorbasse var der kun en Pige og en gammel Kone levende efter Pesten. De skulde så ringe med Kirkeklokken for at give til Kjende, at der var levende Folk. Så var der en Ungkarl bleven tilbage i Årre, han vandrede om for at træffe Folk, og han blev ved, til han kom til Vorbasse. Der hører han Klokken ringe, og så traf de to unge Folk hverandre og gav dem...
På Yilsbjærggård, som ligger tæt ved Åkjær, boede en Mand, der var så streng og slem ved sine Folk. Blandt dem var en Dreng på 8 eller 10 År, og Drengen hadede ham. Med Tiden blev lian en stor, stærk Karl, og så en Dag han træffer Manden nede i Skoven, siger han til ham: »Nu skal du have for alt det onde, du har gjort imod mig og andre,« og dermed slog...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Der var en mammesel på Særslevgård, hun kunde sidde inde i hendes kammer og samtidig gå og spasere ude i haven. Pigerne havde set hende gå der ude og vilde efterse spisekammeret imens, men så lindede hun døren, og nu var de færdige med det. De kunde ikke være sikre på hende nogen steder. De gamle fortalte, at den mammesel kunde de træffe i hvid skikkelse...
I Fur præstegårds have har der om natten gået en jomfru, og hun gik al tid og pilkede henne ved et træ. Såtjente der en gang en modig husjomfru, som gjærne vilde vide, hvem det var, og hun gik en aften ud for at træffe hende. Hun mødte hende og sagde: "Gud være lovet". - "Det var også mine ord," svarede den hvide jomfru. Så spurgte husjomfruen hende om,...
da.etk.DS_05_0_01350
Der er en dam i Ust ejendom, der kaldes Moskjællings kjær, det ligger mellem nogle høje lyngbanker. Enkelte kunde træffe at se tre skikkelser sidde om aftenen på den nørre side af dammen. Man sagde, det var en kræmmer, der sad imellem to karle, som havde undlivet ham der på den plads. Men vi véd jo ikke, om det var skyggerne af dem, man så.
Der fører en hulvej fra Torum kirke til Torum præstegård, og når folk færdes der om aftenen, kan de træffe en hvid hovedløs hest med en ridder på, der kommer nord fra og rider sønder på. Han er sandsynligvis fra Torumgård.
I byen Andholm, som ligger en fjerdingvej vest for Lerskov i Øster-Løgum sogn, skal der i gamle dage have stået et befæstet slot, Andholm slot, hvorfra der skal have gået en stenbro til Lerskov. Enkelte steder på vor mark, et spadestik under jorden, træffer man endnu på en mængde sten. s. c.
På vejen ost for Povl Kristensens gård i O, hvor der er en korsvej, fortæller gamle folk, at der går en so hver nat, og folk, som møder den, kwmmer op at ride på den, og de bliver så fortumlede, at de ikke véd, hvordan de slipper fra den igjen, eller hvordan de kommer hjem. Samme steds går en sort hund, som, når folk træffer den, lober ved siden af dem...
Hvad man lover en døende, er man nød til at holde. Der var for få år siden to karle i Stenløse, som blev enige om, at dersom den ene døde, skulde den anden mode ham et bestemt sted en vis nat, og få at vide, hvordan han havde det. Den ene døde et års tid efter, og hvor bange end den anden var for at træffe sammen med ham, turde han dog ikke lade være at...
