391 datasets found
Danish Keywords: træffe Place of Narration: Vissenbjærg Fyen
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
da.etk.JAT_01_0_01255
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
da.etk.DS_02_G_00285
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
da.etk.DS_02_F_00003
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
da.etk.DS_01_0_00155
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. “God dag”, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig”, siger hun, “vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig”. — “De tager vel fejl”, - siger,*, præsten, “De véd nok ikke, hvem...
da.etk.JAT_06_0_00530
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: “Hys, ringede klokken ikke”, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
da.etk.JAT_03_0_01551
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. “Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er”. — “Den er min sæl otte og går til syv”. Maren Jensdatter, Lørslev.
da.etk.JAT_03_0_00081
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem?” siger han. “Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går”. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
da.etk.JAT_01_0_00040
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: “Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have”. — “Ja, det vil a tro”, sagde Jyden, “for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder”.
da.etk.JAH_06_0_00539
I Dolebakkerne tæt nordøst for Kjøng har der stået en Træfning mellem Danskere og Svenskere. Kjøng Højskole. Kjong S., Båg H.
da.etk.DSnr_04_0_00076
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
da.etk.DS_05_0_01643
Når man kan træffe at se to ride på én hest, skal man løbe bag efter, og, idet man lader, som man tager vorterne én efter én og kaster efter rytterne, skal man sige: «To, tag den tredje med, to, tag den tredje med.« Så svinder vorterne snart bort. Skjellerup ved Nyborg. N. Madsen Vorgod.
da.etk.DS_04_0_02043
Når man hikker, skal man gjætte hist og her, træffer man den rette, går den over. A. L.
da.etk.DS_04_0_01923
Vindum skov og Viskum skov, Tjele skov og Randrup skov har altsammen været i et. Der er mange ting, der viser for, at skoven er brændt. Man kan også træffe at se øksehug fra gammel tid. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01999
Om eu endnu levende mand i Ginner up siges der for sandt, at han ikke kan blive inde nogen juleaften, men skal ud en tur. Han véd også, hvem eller hvor mange der inden næste juleaften skal i kirkegården, men han snakker ikke videre om det, kun kan han træffe at sige, når én doer, at det vidste han godt. Det er ligevel noget sært med sådant noget! Karen...
da.etk.DS_02_H_00276
Der var en mand i Vore, der hed Søren Ovesen, han holdt meget af at gå på jagt. En dag, han var ude her vesten for byeu, kom der noget i vejen med kreaturerne der hjemme, og så vilde konen rende ud efter ham. Da hun kommer ud på præstens mark, ser hun nede i eugbakkeine en bitte mand med en rod lue på, og så troede hun, det var Søren, hendes mand, for...
da.etk.DS_01_0_00057
Der boede en tysk frue på Brusgård sønden for Ottesund. Hun havde en dansk pige, som hed Karen. Så træffer det, te deres køer kommer hjem, og fruen råber: "Karen, hør du intet, og ser du intet. Di gro kree sætte kåp te di højt (taget) å drommen fast po di hanse (splitter huset ad). Niels Josef, Risgårde.
da.etk.JAH_03_0_00471
Mens jeg var hjemme i Sommersted, og vi om Sommeren arbejdede ude i Østermarken, kunde det jo træffe, at vi kom noget sent hjem, da kunde vi efter Solnedgang se et Lys i sydlig Retning, og jeg har set det mange Gange. Det var altid på samme Sted og var at se, så længe jeg var i Sommersted. Folk sagde, at,det var på Lilholt Kirkegård, men jeg ved ikke,...