Min Husbond, Søren Johansen i Oplev, fortalte mig således: I ældre Tid, da Skolen i Årestrup stod ved den nare Side af Kirkegården, og der var Indgang fra Degnens Bolig til Kirkegården, hvor der var en udbygget Kvist, som udgjorde Forstuen, da kunde det jo træffe for den Degn som for andre, at han skulde op om Natten og hen i Yderdøren at lade hans Vand....
Det var i Torstedlund Skov, eller hvor det var, der var en Lindorm kommen ind i deres Sovekammer til Skovriderens. Vuggen stod på Gulvet, og der lå et lille Barn i den, og Jagthunden var også derinde. Så træffer Skovrideren at komme derind i det samme, og han ser Vuggen stå på den avet Kant og vende Bunden i Vejret, og tilmed ser han, Hunden er så bløje...
Nu skal a fortælle noget, der passerede henne ved Tingbæks Mølle. Der boede en Mand, som hed Tyge, og han var Enkemand. Nu var der jo enkelte, der fik Korn ad Mølleren på Kredit, og den Gang han så dode, var det ikke alt betalt. Den ældste Søn, som skulde have Mollen, han vidste en Del om, hvem der skyldte, men han vidste det ikke alt. Nu træffer det...
En gang havde a været et ærinde i Gravlev. Det var noget ud på aftenen, da a gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: Knokkeråk, knokkeræk! A troede jo straks, det var knarkwenen, og begyndte at læse mit fadervor, skjøndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik øje på en række grå fugle, der fløj oven...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle...
Der var en, der skulde manes der nede på Torstedlund og Præsten i Julstrup, Jens Bloch, tager sig da for at mane denher Eftergjænger. Men han var ikke stærk nok til det. Så kunde Præsten i Vogslev (Nibe) mærke på sig selv, at der var noget galt på Færde, og han går så ud til Karlen og beder ham spænde for strags, og han driver på ham, alt hvad han kan....
Der var en Herregård, som der også var noget Eftergang på. Der var et Kammer i Rollingen, som ingen kunde være i om Natten, og der skulde stå et Lys der inde bestandig, men det skulde ikke være tændt. Der skulde også være et Bord og en Stol derinde. Så havde de fået dem en fremmed Pige til at tjene der som Stuepige, og da der så skulde være Selskab en...
Nede ved Buderupholm imellem Kirken og Gården er der en Dal, der kaldes Jakobs Dal. Der fortalte min Bedstemoder, at der er manet en. Det var en gammel Ladefoged, der havde forset sig med at måle Korn op. Han hed Bierby. Bønderne skulde jo levere Skattekorn den Gang. De hørte ham på Gården måle Korn oppe på Loftet, og de så ham sidde hver Aften på et af...
Der er et Sted henne i det sydvestre Hjørne af Ersted, hvor der er et Digehævd på begge Sider af noget Mark, der kaldes Ledkrogen, og det grændser ud imod en Dam. Der fortælles, at til visse Tider kommer her én ridende på en Stud, og han har store Klaver til Stigbøjler. Peder Simonsen, Sørup. Årestrup S., Hornum H.
En Herre på Restrup vilde have Kongen forgivet, og så gjorde han et Gjæstebud, hvor hele det Kongelige var budt med. Så var det da hans Mening, at Kongen skulde have vært af med Livet ved den Lejlighed. Men der var én af Kongens Tjenere, der blev opmærksom på, at Værten kom noget i Kongens Glas, og det underrettede han så Kongen om. Da de nu skulde til...
Da Glasværket inde i Skoven blev anlagt, kom der nogle Nordmænd herned, og de sagde, at de skulde snart få det Smule Krat brændt af. Men det gik ikke sådan til, for der sparedes på Træet og fyredes med Tørv i Steden. Peder Simonsen, Sørup. Buderup S., Hornum H.
Der er en gammel Hulvej, der på mange Steder er aflagt, hen over Sorup Hede og Ejstrup Hede og ind over Albæk Hede til Albæk; den kaldes Kammerherrens Vej. Den Vej færdedes han ad, når han kom fra Store-Restrup og vilde besøge hans andre Godser: Albæk, Torstedlund og Nørlund. Peder Simonsen, Sørup. Hornum H.
Der er en Mose inde i Nørlundsskoven, der kaldes Gårdso Mose. Der skal have ligget en Gård, som er sunken. Ravnkilde S., Års H. Peder Simonsen, Sørup.
Af Sørup Kirke har der været tydelige Spor, siden a blev gift. Men da der toges Sten til Chansseen, blev alle Sten der taget væk. Vi kunde se Gravene på Kirkegården, og min Kone har gået og plukket Blåbær der. Den er først bleven dyrket i de sidste 30 År af den nuværende Ejer. Peder Simonsen, Sørup. Buderup S., Hornum H.
En Sømand kom ind i en Kroer i et fremmed Land. Da Kroermanden nævnte ham ved Navn, undrede han sig over, hvordan det kunde være. Jo, så forklarede Kroermanden, at om Sommeren var han Stork, og om Vinteren Kroermand, og som Stork havde han boet oppe på hans Faders Hus. Peder Simonsen, Sørup.
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
