Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: Hvad har du at angive? Ingen ting, siger Per. Nå, det er dig, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, dig kjender jeg nok, du er en redelig mand. I det samme lober bade...
Nu skal jeg fortælle, hvordan det en gang gik kontrolløren, da han kom til Herning. Han kom forst ind til apothekeren, og så rendte pigen derfra om til Jens Andersens, stak næsen ind ad døren og hviskede: Kontrolloren er her! Øjeblikkelig rendte der bud fra gård til gård, og nu fik hver travlt med at få sit brændevinstøj gjemt. Noget blev boret ind i...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Lars Sællænder trak selv læsset op af Lillelund mødding, da han havde forlæsset hestene, men træskoerne revnede også på fødderne af ham. Niels Holm bar ikke kornet op på loftet, men kastede sækkene op, tønde for tønde. Han læssede smør på ved at løfte fjerdingerne i én bånd op over havefjælene. Han væddede en gang om, at han skulde bære en hest, og hvis...
Min Svigerinde i Gurrebij ved Nakskov har været med til at putte Ællinger gjennem et Bugseben, for at de ikke skulde blive taget af andre Dyr, og i det samme blev der sagt: I ser Himmelens Fugle, men Himmelens Fugle ser ikke jer. Hendes Faders Mester hed Hans Rasmussen Ladefoged, og han sagde, at sådan skulde der gjøres. Hun er nu 32 År og blev i sin...
Der var en Ejer af J egslr up-Gården, der hed Erik, og han har givet Lysestagerne til Tranbjærg Kirke. Der er Årstal på dem, så en kan se, fra hvad Tid de er. Om ham fortælles, at han en Gang var ude at lede efter nogle Ungkreaturer, og så kom han ind til en Mand og spurgte om dem. Så siger Manden: »Hvis Dreng er du?« Han svarte: »A æ gåt å val mi æjen...
De 4 Gårde i Jegsirup og de 2 i Tranbjærg har hørt under Mosegård, indtil de blev kjøbt derfra. Da gav de 6 Gårde ikke mere i Kjøbesum end en Tredjedel af, hvad de andre Gårde gav, der hørte til Mosegård. Kammerherre Dahl sagde, at der nemlig hørte en gammel Selvejerret til de Gårde, og derfor skulde de ikke give mere. Det vidste Folkene ikke, og han...
da.etk.DSnr_03_0_01000
En Aften sad min Fader og Stifmoder inde i Dagligstuen i Ølby, og det regnede noget. Så hørte de pludselig en Vogn komme kjørende ganske stille udenfor Huset. De antog, det var Naboen, der kom kjørende med sit Barn for at besøge dem, da det lod som en Barnevogn, men det kunde de heller ikke forstå, da det var ud på Aftenen. Samtidig stod min Søster og...
Der er en Sten i Tranbjærg Kirkemur, hvori er indhugget en Lindorm. Den Sten er Overligger over den tilmurede Kirkedør. Folk kunde ikke komme ind i Kirken for den Lindorm, som der er afbildet. 1906. Katrine Andersen Nørregård, Holstebro.
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
