Præsten i Arup, Svendstrup, fandt på at stille et skab an foran døren og tog bagklædningen ud af det, og enhver, som så vilde ind til ham, skulde gjennem skabet. Han havde et stort rundt bord, det savede han et rundt hul midt i pladen af, og så kravlede han derind og satte sig i hullet på en rund stol. Når han så drejede sig omkring, kunde han have...
Stavens aften bruger de at kyle gjødning ind i folks huse og forbytter redskab og kreaturer. De tager fåregjødning og strøer inde i bryggers og kjøkken. Studedrættet bliver lagt på heste, og redskab lagt på stude. Spilopmagerne går hele natten, så det bliver ved til om morgenen. Mange mænd er oppe hele natten og må gå rundt om husene og drive det væk med...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Enten søndag før eller efter St.-Hansdag havde karlene gilde, og hver karl havde en pige indbuden, der havde den ulejlighed og bekostning at pynte ham og hans hest med roser og papir, ja, selv bidslet blev pyntet. Der var rejst en port, hvor de skulde tage ring, og de blev jo forud enige om at ride enten 6 eller 9 gange igjennem, og den, der tog ringen...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
De hjådder, der blev fæstet fast, de skulde mode Pæjers dag, og så blev de i tjenesten til november. Fra Pæjers dag vilde husfolkene af med deres børn. Så kom de til at gå i skole, mens de var hos husbonden, fra Pæjers dag, indtil kreaturerne kom pa græs. De var ikke hos ham i julen, for de blev ikke fæstede inden efter jul. Thomas Nørgård, Næsborg.
De har her en fælleshyrde, der passer far og stude og heste og alle slags i en stor indhegning, der kaldes Mærsen og er på flere hundrede tønder land. Hjorden tuder om morgenen omtr. kl. 5. Han har gravet sig et hul ned i jorden, hvor han er i ondt vejr. Thomas Nørgård, Næsborg.
da.etk.JAH_01_0_00054
Der holdes endnu videstue i Tolstrup søndag før november, og da skal viden klares. De begynder om loverdag aften at dele pengene, der er indkomne i fælleskassen. De har fællesjord, som de lejer hen, og derved kommer penge ind. Samme aften lejer de jorden hen igjen, og en ny oldermand bliver udnævnt. Han skal føre regnskabet og skal kalde folk sammen, når...
Når oldermanden tuder, siger de: Nu kalder han til bak, hvad mon han vil nu i dag? Thomas Nørgård, Næsborg.
At stille hier. Man skal jage sig af den højre hose og smide (»ven over bierne, så skal de nok lægge dem. Det blev gjort her i Næsborg, og så lagde bierne sig straks. Thomas Nørgård, Næsborg.
Fjorden har en gang gået op i Salling-stywlet sydost for kirken. Man har sejlet derop Igammel tid, og der er fundet et skibsanker i det. I min første drengetid var der vand i det. thomas jensen nørgård, næsborg.
Der har været en løngang fra Sebber kloster og over til de to munkegårde i Barmer, for der havde munke også deres ophold, og så havde de to hold munke deres sammengang. De har siden plovet til store munkesten og brudt nogle op og fået gjort hul, og så har de fundet, det var en løngang. Der har også været en løngang fra Vorgård til Kokkedal. thomas jensen...
Der har stået en kirke et stød osten for Lundgården i bdl'Strup SOgn. THOMAS jensen NORGÅRD, N.EsnORG.
I Målbjcerg boede en nisse, der var konge over en stor del af bjærgfolkene her omkring. Så var der stort bryllup i Kjølby. Den gang folkene var komne fra kirken og skulde til bordet at spise, så kom nisserne. Da folkene var taget til kirke, lå der en hjordedreng ude ved siden af bjærget, og han hører, der bliver sådan dumren der nede, og de råber: "Tag...
En kone, som har fået to drenge på én gang, skal være god til at træde for lændeværk (træde på den syge). Th. L.
da.etk.DS_04_0_01906
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
