Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
En kone, som har fået to drenge på én gang, skal være god til at træde for lændeværk (træde på den syge). Th. L.
da.etk.DS_04_0_01906
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
Når én tiltræder en rejse, skal man, idet han går ud af døren, kaste en sko efter ham, det giver lykke på rejsen. H. V. R.
Sondagen efter, at en barselkvinde har holdt sin kirkegang, skal hun gå i kirke for at hente huske til barnet. P. V. Jensen, Stig .
da.etk.JAT_03_0_00910
Vil man vide, om en frugtsommelig kvinde får en son eller datter, da må man tage en lille lap af et får, der sidder inden for brystbenene, og kaste den på døren med de ord: Bliver det en datter, så stat, eller en søn, så slat. Sidder da lappen fast, bliver det en datter, men falder den på jorden, bliver det en søn. Nik. Chr.
Når man får to teskeer i sin underkop på én gang, skal ens kone både have bryllup og barsel på én gang. Horseus-egnen. Sinl. 731. Kristian Bavn. Lykkeligt ægteskab.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.