Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
En kone, som har fået to drenge på én gang, skal være god til at træde for lændeværk (træde på den syge). Th. L.
da.etk.DS_04_0_01906
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
Når én tiltræder en rejse, skal man, idet han går ud af døren, kaste en sko efter ham, det giver lykke på rejsen. H. V. R.
Sondagen efter, at en barselkvinde har holdt sin kirkegang, skal hun gå i kirke for at hente huske til barnet. P. V. Jensen, Stig .
da.etk.JAT_03_0_00910
Vil man vide, om en frugtsommelig kvinde får en son eller datter, da må man tage en lille lap af et får, der sidder inden for brystbenene, og kaste den på døren med de ord: Bliver det en datter, så stat, eller en søn, så slat. Sidder da lappen fast, bliver det en datter, men falder den på jorden, bliver det en søn. Nik. Chr.
