Der var en klog Mand i Rævild Skovhus, han kunde også mere end hans Fadervor, og han kunde malke Folks Køer. Han hed for Resten Kristen Sletting. Nu havde han jo ikke uden én Ko, men havde lige godt Mælk alle Tider, og på den Tid hans Ko ikke malkede, da var Naboens Køer altid syge. Det var lige sådan, når han kom i Træde med nogen, så blev deres Køer...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for...
Min Bedstefader har fortalt, at han en Gang ved Aftenstid gik over en Kirkegård, der gik nemlig en Sti hen over den. Da så han inde midt på Stien lidt oven for Jorden to gloende Kugler, der var lidt fra hinanden og så ud som to Stykker gloende Kul. Han blev lidt bange, men turde ikke vende om, for så kunde det jo få Magt over ham. Han tænkte ved sig...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
Koret ved Burkal Kirke er bygget længe efter Skibet. Man så' i længere Tid et Lys skinne fra Koret gjennem det deri værende Vindue, men ingen turde undersøge, hvad det var. En Gang der skulde sandses i Koret, kom en af Arbejderne til at træde en Sten ned, og da de nu grov efter, fandt de et Hul, hvori var begravet 6 Lig. Det forholdt sig vel sådan, at...
Den Gang Vorherre var i Færd med at skabe Dyrene, skulde Djævelen også hen at se, hvordan det gik til. Da han kom, var Vorherre just ved at skabe en Hest, og den var allerede færdig så nær som Øjnene. Djævelen syntes da, at det var det bedste Dyr, der endnu var blevet til. Så vilde Vorherre sætte Øjnene i Hovedet, men Djævelen sagde, at de skulde sidde...
En mand, der boede i et nabosogn, havde eu bulden finger eu gang, og det truede med, at det første led vilde gå af. Hans kone sagde så en dag til ham, at han skulde rejse hen til Frants i Slævstrup for at få den helbredet. »Hvad tror du, at Frants kan hjælpe der?« var mandens svar. Det ene ord tog det andet, og til sidst blev manden så vred, at han for...
Når folk i gammel tid havde en følhoppe, som døde, opbevaredes bækkenbenet (horsebenet) altid omhyggeligt, og hvert forår førtes alle gjæslinger her igjennem, forend de endnu havde trådt på jorden, ti da vilde ræven ikke kunne se dem som gjæs, men som heste. Her fortælles om en mand, som meget flittig brugte denne forsigtighedsregel, at da han lykkelig...
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
En dreng på en 12, 13 år tjente ved en gårdmand, Jens Pedersen i Tudvad, og passede fårene. Det er kun en halv snes år siden han døde, og han har selv fortalt det her inde. Så boede der en huskone ved siden af marken, og hun vilde lære ham at hekse. Så satte hun to bitte kloeret (kløvede) pinde ned i jorden et lille stykke fra hinanden, og der lagde hun...
Når man tager et gammelt søm på kirkegården af en ligkiste og stikker ned i det friske fodspor af en hest, bliver det ben lam, hvormed den har trådt sporet. Der var en mand, der kom kjørende fra stads. Så kom en anden mand og bad om at kjøre med, men da det blev ham nægtet, sagde han, at den kjørende nok skulde komme til malør, inden han kom hjem. Så...
Der er en bog, der hedder Bandehogen, den handler om, hvordan man skal bære sig ad, når man nnsker Djævelen til sig. Et sted sad de en aften og spillede kort og bandte. Én pikker 3 gange på døren. De siger: »Kom indl« og der træder en mørk person ind til dem. Han spilte med. Klorerne faldt fra ham på jorden. Der sad kløer ud af hans støvler så lange. De...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
Der kom en dame til Nørlund, og hun skulde ligge i Dronningværelset, da der ikke var anden plads. Ellers lå ingen i det værelse, og hun turde ikke ligge der på anden måde, end jeg lå hos hende. I den tid var jeg husholderske der. Da klokken slog halvtolv, og vi ligger og taler og er godt tilpas, siger jeg: "De må ikke blive forskrækket", og i det samme...
Man har hørt nogle gå ude i Vesterkjær lige vesten for Mollerup og skjændes om natten. Det er jo skjellene, de er komne i træde om, og man siger, at det skal være et par mænd, der hed Kræn Pejersen og Kræn Rask. En gang kom a kjørende fra Skanderborg ved midnatstide, og da a kom på denher side af Bomholtshule, hørte a noget, der kjørte og pløjede en tre...
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
Der er passeret et spil her ved vor dør. Det var i ældre tid, da min gammelfader gik til fjorden, da kom det trædende op til døren. Min farbroder han kunde jo se al ting, og da han nu var bleven stor, så kunde han se, der kom én om aftenen med en stor grå lue på gående hen mod døren. Da træffer det en dag ved middagstider, at der stod en hjulbor på det...
Der var en præst, som gik meget udomaftenen, og det holdt madammen ikke af, hun kunde heller ikke forstå, hvad det skulde betyde. Så sagde en af karlene, at det skulde han nok vænne ham af med. Da de netop havde slagtet en kalv, tog han skindet om sig, så at hornene vendte lige op i panden på ham, og gik så ud i mod præsten. Denne råbte: »Er duet...
