Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Når man borer med spigerbor ned i sand og sætter foden over det frembragte hul, vil man inden få dage have en hvid ring på foden, et såkaldet spigetborod, som man kan blive ledig ved at dreje spigerboret flere gange over foden til den anden side. Man får også spigerborod ved at træde på et hvilket som helst sted, hvor der er boret med spigerbor. p. K. M.
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Munkene skulde i de katholske tider komme og præke i Skjød. Men så bej han for længe en dag. De ringede med kirkeklokken, og så sagde han, da han kom kjørende : »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu agter jeg mig for sildig at komm'«. Idet han nu trådte ind på kirkegården, da stak herremanden ham ihjel. Så rejste kirkeklokken ud i et stor gadekjær, og der...
En gang Søren Tind gik fra Torup og til Hollerup, da kom der noget imod ham, der lød så stærkt, og han vidste ikke andet i førstningen, end at det var noget, der kom kjørende. Så vilde han bie efter det. Men da det kom nærmere, trådte det formelig i stenene, så de skråsede, og det var så langt og så smalt, og det gik op efter, hvor Torup kirke har...
Ladegården ved Helsingør har forhen været et munkekloster, og kjælderen findes endnu indrettet med munkebænke o. s. v. I denne kjælder skal man i den forrige ejers tid i frastand have kunnet se et portræt på væggen, men når man trådte nærmere til, forsvandt det. v. fausbøl.
Der er to store høje her i Gudum: Store- og Lille-Råbjærg. Der var en trold her, som vilde over at besøge Tyboerne, men han kunde ikke tage det i ét trin. Så fyldte han hans lufvante der ovre i Kloster hede, og der er endnu et rundt kegleformigt hul midt på den store flade hede, de kalder æ Sætte, og så går han med jorden. Men da han kom til det sted,...
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
En pige fra Tørring, som gik på Tørsler mark, lagde sig til at sove ved Stenshøj, som ligger ved bækken, der lober igjeunem Oster-Tørslev. Hun blev da tagen ind i højen af bjærgfolkene. Lang tid efter kom hendes fader eu aften forbi højen, og da så han hende gå ned til bækken efter vand, men hun havde en guldlænke om benet. Da hun så faderen, sagde hun,...
Radkøj kaldes en banke, som ligger øst for Kværndrup by, dels på præstegårdens mark, dels på N. Hansens enkes jord. Den del af Radhøj, som ligger på sidstnævntes jord, har folk set oploftet på fire pæle, og man kunde se en del bjærgmænd dandse der inde under. Imellem Radhøj og Stejlebjærg, der ligger vesten for, har der altid forhen været en gangsti, som...
På min fodegårds mark her i Sejling ligger Svinhøj. Den var der bjærgfolk i, og ingen turde fare om ved den om aftenen. Der blev set lys på den og hort rabalder i den. Da vi gik der i min hjordetid, var vi store karle om dagen og sagde: "Bjærremand, bjærremand Buu, er du herind', så kom herud med di hwitoppe luu." Så gav det et rabalder - kom det os da...
Fra Bladhøj på Snare-Biastrup mark og hen til en nærliggende gård fandtes al tid en frisk banet sti, uden at nogen vidste, hvem der trådte den. I gården savnedes aldrig øl, og det kom af, sagde folkene, at katten al tid lå på øltønden. Men andre folk sagde, at de havde færdsel med højfolkene, og derfor var stien al tid frisk, og tønden fuld. Chr. N.
På markerne, der hører til Nørhalne i Biersted sogn, ligger to høje: Bjcelkehøj og Elleshøj. En aften for længe siden gik en mand mellem disse to høje. Da mødte han en hel skare af småfolk, som spærrede ham vejen: "Hvad mon det skal betyde ?" tænkte han. Da var der en af småfolkene, som trådte frem og sagde: "Jeg gifter min datter fra Elleshøj til...
Pastor Meyer i Verninge var både oldgrandsker og matematiker. En gang lå ban på alle fire ved Odense-vejen og så på de runesten, som står der. Da kom en proprietær kjørende hen ad vejen: Hvad ligger du der for? råbte han til præsten. Ja, det kan Do jo se, jeg ligger jo og læser på de sten. Kan du læse det? Ja, ban vilde da forsøge det. Hvad tager...
Der var en mand fra Klitlund, der hed Per Mikkelsen, han var en sondag kommen i kirke, og det var den gang, som det plejede at være, når han kom til kirke, havde han åldtidens en halv pæjs på. Så kom han til at sidde ved siden af molleren, og der var ikke svar længe imellem, han sagde til ham: Du er en tyv. Det gjentog han nu så længe, indtil præsten...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
