I en gård i Vesterbølle lå folkene af tyfus alle sammen. A var gået derned at se til dem, og så tilbyder a manden at ville blive og sidde ved dem en tid af natten. Så sidder a til klokken ét, to, og da vågner manden. A vil nu gå, og a kommer te'n. Men som a går ad vejen nord på til Lerkenfeldt, er det, ligesom en arm lægger sig om min hals og klemmer...
For en del år siden kjørte a tit til Skagen og var der hver eneste uge. Så loserede a ved en mand i Højen. En nat blev der sådant et spektakel inde i kammeret ved mig, det var, ligesom de rinkede tov op og så smed rinkningerne hen ad gulvet, og de trådte i det og flyttede omkring med mange ting. A så ingen ting, endda det var kjønt månelyst, men a hørte...
Der var sådan snak her om, at der i lang tid sad en kone og græd på Øster-Brønderslev kirkegård, for hun var død uforløst, og det er jo en gammel tro, at den, der døde i den tilstand, skulde gjøre barsel, når timen kom. En mand, der var fader til min moders moder, han så hende, trådte op på kirkegårdsdiget og sagde helt fast (o: med hård stemme) til...
En kone i Aker havde været gyselig gjerrig og gjemt mange penge hen. Så døde hun, og mens hun lå lig i storstuen, kom den unge kone på gården derop og vilde hente noget tøj. Da havde liget rejst sig op og stod henne ved et klædeskab, hvor det havde fået døren op og stod og vandt garn af nogle nøgler. Men idet hun nu træder ind, falder liget hen ad...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Ved Søren Bødkers gård i Kvorning er der en toft nord for gården, hvorover der gik en sti. Tæt ved gården løber en lille rende, og der ligger en sten over til at træde på. Imellem den sten og stien skal hunden om aftenen somme tider rende sig en tur, den springer mod stien og gjøer og halser, som om der kommer nogen farende ad den, men når den så kommer...
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Når man borer med spigerbor ned i sand og sætter foden over det frembragte hul, vil man inden få dage have en hvid ring på foden, et såkaldet spigetborod, som man kan blive ledig ved at dreje spigerboret flere gange over foden til den anden side. Man får også spigerborod ved at træde på et hvilket som helst sted, hvor der er boret med spigerbor. p. K. M.
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Munkene skulde i de katholske tider komme og præke i Skjød. Men så bej han for længe en dag. De ringede med kirkeklokken, og så sagde han, da han kom kjørende : »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu agter jeg mig for sildig at komm'«. Idet han nu trådte ind på kirkegården, da stak herremanden ham ihjel. Så rejste kirkeklokken ud i et stor gadekjær, og der...
En gang Søren Tind gik fra Torup og til Hollerup, da kom der noget imod ham, der lød så stærkt, og han vidste ikke andet i førstningen, end at det var noget, der kom kjørende. Så vilde han bie efter det. Men da det kom nærmere, trådte det formelig i stenene, så de skråsede, og det var så langt og så smalt, og det gik op efter, hvor Torup kirke har...
Ladegården ved Helsingør har forhen været et munkekloster, og kjælderen findes endnu indrettet med munkebænke o. s. v. I denne kjælder skal man i den forrige ejers tid i frastand have kunnet se et portræt på væggen, men når man trådte nærmere til, forsvandt det. v. fausbøl.
Der er to store høje her i Gudum: Store- og Lille-Råbjærg. Der var en trold her, som vilde over at besøge Tyboerne, men han kunde ikke tage det i ét trin. Så fyldte han hans lufvante der ovre i Kloster hede, og der er endnu et rundt kegleformigt hul midt på den store flade hede, de kalder æ Sætte, og så går han med jorden. Men da han kom til det sted,...
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
En pige fra Tørring, som gik på Tørsler mark, lagde sig til at sove ved Stenshøj, som ligger ved bækken, der lober igjeunem Oster-Tørslev. Hun blev da tagen ind i højen af bjærgfolkene. Lang tid efter kom hendes fader eu aften forbi højen, og da så han hende gå ned til bækken efter vand, men hun havde en guldlænke om benet. Da hun så faderen, sagde hun,...
Radkøj kaldes en banke, som ligger øst for Kværndrup by, dels på præstegårdens mark, dels på N. Hansens enkes jord. Den del af Radhøj, som ligger på sidstnævntes jord, har folk set oploftet på fire pæle, og man kunde se en del bjærgmænd dandse der inde under. Imellem Radhøj og Stejlebjærg, der ligger vesten for, har der altid forhen været en gangsti, som...
På min fodegårds mark her i Sejling ligger Svinhøj. Den var der bjærgfolk i, og ingen turde fare om ved den om aftenen. Der blev set lys på den og hort rabalder i den. Da vi gik der i min hjordetid, var vi store karle om dagen og sagde: "Bjærremand, bjærremand Buu, er du herind', så kom herud med di hwitoppe luu." Så gav det et rabalder - kom det os da...
Fra Bladhøj på Snare-Biastrup mark og hen til en nærliggende gård fandtes al tid en frisk banet sti, uden at nogen vidste, hvem der trådte den. I gården savnedes aldrig øl, og det kom af, sagde folkene, at katten al tid lå på øltønden. Men andre folk sagde, at de havde færdsel med højfolkene, og derfor var stien al tid frisk, og tønden fuld. Chr. N.
På markerne, der hører til Nørhalne i Biersted sogn, ligger to høje: Bjcelkehøj og Elleshøj. En aften for længe siden gik en mand mellem disse to høje. Da mødte han en hel skare af småfolk, som spærrede ham vejen: "Hvad mon det skal betyde ?" tænkte han. Da var der en af småfolkene, som trådte frem og sagde: "Jeg gifter min datter fra Elleshøj til...
