I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
Sonder i sognet falder en stor did jærnerts, BOIS brydes i store stykker og ligger nogle steder i gårdene i stedet for sten at træde på om vinteren. Af dette erts troer jeg Overisen, Isenvad og Nedre-Isen her i sognet har sit navn. Ikast. 1706. Præsteindb. til Bloch. I.. Helt
Pastor Vesterbo var født i Januar. Det var overkast-vejrlig en 3. 4 dage og så blev det godt vejr. Da vilde hans moder gå uden for og se ud i den skjønne have, og der lå 3 brædder ned fra den store dør. Som hun nu træder med den ene fod på den øverste trappe eller brædde, går den itu, og hun slipper ned med det ene ben. Så slipper fosteret også ned, og...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
Ved den sidste mønstring, inden de hvervede soldater, der for størtse delen var Tyskere, fik deres afsked, så kongen en rigtig kjøn karl, der havde gjort sine ting godt hele tiden, og gav ham tegn til at træde frem af rækkerne. Hvad er du for en landsmand? spurgte kongen. Ich bin ein Sachser, svarede soldaten. Så er du fri; det er kjedeligt, for dig...
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Hvor Udbyovre Sø nu er, der var en Gang Skov. Så går Bymændene til Kirke en Højtidsdag, og da kommer de på Vejen i Træde om Skoven. Den ejedes nemlig af de Udbyovre Mænd, men det var fælles den Gang. Så skjændtes de så længe, te de kom for silde i Kirke, og de gik da til Kroeret og drak dem fulde. Om Aftenen, de gik hjem, da var Skoven søkket, og der var...
I meget gammel Tid har der været Færdsel over Mosen fra Engesvang til Klosterlund. Man har nemlig i vore Dage ved Tørveskjæring fundet en uafbrudt Række af store Håndsten liggende så nær ved hverandre, at en Fodgjænger bekvemt kunde træde fra den ene Sten over på den anden. Denne Række Sten fortsættes i hele Mosens Bredde fra det ene Land til det andet,...
Min Avlskarl Niels Nielsen fra Hanning ved Skjærn fortalte, at da han i December 1905 var taget hjem for at besøge sine Forældre, havde hans Søster Elisabet, der var 19 År, Aftenen i Forvejen tydelig hørt ham komme ind ad Døren en Fredag Aften. Han havde slet ikke skrevet, at han kom, så de ventede ham ikke. Hun kjendte hans Trin og hørte ham lukke Døren...
Heksene skulde hver st. Hans aften til Trolddalen og kjærne smør. Den gård, der ligger i Skolddal, er udflyttet, og kaldtes Kirkegård, mens den lå her inde i Vejrum. Der boede en heks i den gård. Nogle folk fra Føvlum var kommen i træde st. Hans aften, mens de var hekse og var i den skikkelse, og dagen efter løb en klod løs og tog lige sigt efter søen....
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
En gammel mand i Vollerup-huset kaldtes Røggen, og han var noget rå, og desuden var han ikke ærlig. Når der kom nogen forbi huset, kunde han træde til døren og sige til den, om de vilde være så god at sætte næsen ind ad r. .en. Så havde han været oppe i kirken og stjålet nogle tavlepenge. Præsten, detvar netop Serritslev præst, han prøvede så på at drive...
I en gård i Vesterbølle lå folkene af tyfus alle sammen. A var gået derned at se til dem, og så tilbyder a manden at ville blive og sidde ved dem en tid af natten. Så sidder a til klokken ét, to, og da vågner manden. A vil nu gå, og a kommer te'n. Men som a går ad vejen nord på til Lerkenfeldt, er det, ligesom en arm lægger sig om min hals og klemmer...
