Rødland var forhen en stor by, men er nu kun tre beboelser. Folkene døde aldeles ud i pestens tid 1713 eller 14. Der var den gang så godt som ikke et menneske i denne her egn. Når solen er ved at gå ned,kan skyggen af digerne omkring mere end en snes små huse træde frem, og der findes mærker af gamle stendiger. Folkene i Rødland døde aldeles ud. Lars...
Lige sonden for Volstrup er on dal, hvori udspringer et væld, som kaldes Thevandskilden. Der neden for er en blode, og i den var det at ladefoged Knud H. . .sen trådte en dreng ned. Ladefogdens ligsten ligger på kirkegården, og på den kan man læse årstallet 1696. Hjerm.
Fru Ingeborg kom i træde med bendes teglbrænder, og derfor bagte han hende en kage, som aldrig .skulde forgå. Der er rester af bagningen til endnu. Oster Hornum
Nogle karle og drenge var en gang nede at se biskoppen i Maringer. Så var der en modig knægt, der tog fat på låget og lagde det på. Men det fløj også op med et skrald, og så rendte de allesammen op af trappen og bavde nær trådt hinanden ned. Min fader var kun en knægt den gang; men han var med, og han har fortalt mig om det. Ane Kirstine Kristensen....
Ikke langt fra Engesvang by ligger nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Det navn skal de have fået den gang, da det meste af Kragelund sogn var skov, i hvilke skove var mange hjorte og rådyr, og man havde i Engesvang en mark-mand, han skulde om natten gå ude ved Vagthøjene og passe på, at hjortene, som da samledes i store flokke, ikke løb igjennem kornet...
Der er et hul oppe i Jetsmark kirketårn, der kaldes Per Pysses eller af andre Niels Pysses hul. Det skal være en katolsk præst, som blev muret inde der for sin troes skyld, idet han ikke vilde høre noget om den ny lære. Han sad der først i 7 dage, og da de så den syvende dag kom og råbte ind til ham, om han vilde overgive sig, svarte han, at om han end...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
Madmoderen gav hende to kager med til forældrene. Nu havde hun fået et par ny sko, og da hun kom til et blodt sted i vejen, lagde hun kagerne dér at træde over på. Så sank hun i jorden, og brødene forvandledes t;i sten- Hans Fladbirk, Søheden.
Ovre i Toving er Pigens vadested. Eu fattig pige, der tjente på eu bondegård, havde gjort sig så fin og stads, og en dag, hun vilde hjem, gav konen hende et brød med, som hun kunde give hendes moder. Men det lagde hun i bløden at træde på, og så sank hun selv helt ned. Lem.
Der skal have været nisser både her i Strandbygårde og i Kjærsgård. De vilde stjæle fra hverandre og kunde ikke forliges om det. Den ene så så længe galt til den anden, at han går hen og brækker halsen over på én af den andens køer, og de kom i en forfærdelig træde om det. Men så fortrød han det og rejste over til Salling efter en ny ko, og manden vidste...
Her har de også fortalt om nisserne (gårdbonisser), og hvordan de vilde gå og hjælpe folkene med alt og især med at fodre kreaturerne. Men fårene vilde nissen ikke fodre, for de vilde træde ham. Et sted lovede han manden, at der aldrig skulde blive mere end én arving i gården, og på den måde blev rigdommen holdt vedlige. (Se afdl. I. nr. 355 m. fl.)...
I byen Binderup var en aften en familie samlet i sin stue, og på én gang blev man et lys vaer, der hævede sig op af en i nærheden liggende hoj og nærmede sig huset. Der bankedes på doren, og en kvinde i hvide klæder trådte ind og gik hen og satte sig ved bordet. Da hun havde siddet der en stund, gik hun atter ud af doren, men nu så man, at hun var hul i...
Da bjærgfolkene vilde herfra, flyttede de til Tyrkiet, og en færgemand færgede dem over. Skibet gik så dybt, at vandet gik til overbredden, og bjærgmanden fulgte med hver gang frem og tilbage. Da de skød skibet ud fra land, sagde han til færgemanden, at han måtte ikke løfte hans ben så højt, og da han trådte til, gav det et skrål. Da havde han trådt på...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Om søndagen gik der tre drenge med en stjærne og sang for dørene. Om mandagen kom tre gamle mænd, hvor af den ene var sort. De gik også med stjærne og havde lys i den. Den sorte trådte frem foran de andre, og så sang han, og dc andre stemte i med. Der stod i visen: Hvorfor han var sa sort? Jo, han var en konge fra Osterland. Ane Bilde, Karlby.
I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
Sonder i sognet falder en stor did jærnerts, BOIS brydes i store stykker og ligger nogle steder i gårdene i stedet for sten at træde på om vinteren. Af dette erts troer jeg Overisen, Isenvad og Nedre-Isen her i sognet har sit navn. Ikast. 1706. Præsteindb. til Bloch. I.. Helt
Pastor Vesterbo var født i Januar. Det var overkast-vejrlig en 3. 4 dage og så blev det godt vejr. Da vilde hans moder gå uden for og se ud i den skjønne have, og der lå 3 brædder ned fra den store dør. Som hun nu træder med den ene fod på den øverste trappe eller brædde, går den itu, og hun slipper ned med det ene ben. Så slipper fosteret også ned, og...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
