Når man drejer rundt på hælen i en stue, må man spytte tre gange derpå, ellers får den, som først træder der, dårlige ben. J- M-
Ogsby har fået sit navn af, at der var udskibningssted for ogser til England, den gang her endnu var sejlads. En gang skal Hoved og Skadst hen ed have været så tæt ved hinanden, at man kunde træde over vandløbet på et hestehoved, og deraf har Hoved fået sit navn. lærer jepsens kone, billum.
da.etk.DS_03_0_01785
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
Der er en bakke lige oven for Vejrumbro, der kaldes Koligens bakke. Så var der to, der lagde over med hinanden at ville kaste i den; men de måtte jo ikke snakke. Den gang de havde kastet lidt, stødte den ene på en gjenstand der nede. Så siger den første: "Nu er a ved den." Da han så vilde til at sætte sit redskab ind på den igjen, var der intet, og så...
Folk på Harboøre gjorde altid sådant spektakel, når de kom og gik ind i kirken, for de havde jo træskostøvler på, og de trådte ikke lempelig i gulvet. Præsten var kjed af det, men der var ikke noget ved den ting at gjøre. Men så en søndag var der så stille og lydløst, da folkene kom og gik ind i kirken, og præsten undrede sig højlig over det. Det var...
En skal begynde at smøre en vogn ved det fjærner forhjul og så gå bag om, for man må ikke træde over stjærten. ILvis man gjør det. vil man vælte på turen. Chr. Møller, Ringive.
Lire-Anders havde en dings, som sad under bordet, og så kjørte han omkring med et sving og nu spillede den. Det var helt yndigt at høre på, men vi hk aldrig liren at se, da den sad under bordet, og det var jo aften, når han kom. Han havde to koner, men han havde det ikke bedre end til det med dem, for de vilde figsere ham. Han havde jo ikke noget at sige...
Et kvindfolk fra Avning blev beskyldt for at være en hegs. Da hun ikke vilde gå ved det, og de blev ved at skylde hende, søgte hun rettergang med dem. En dag skulde de møde i Randers. I det hun træder ind, siger herredsfogden: Så er det vel hegsen? Ja, så mænd er det så, svarer hun. Skriv så det, sagde ban, og dermed havde hun dømt sig selv....
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
Der står to Sten imellem Andemp Mark og Ellidshøj Hede, de kaldes de to hvide Piger, og der fortælles om dem, at to Piger skal være komne i Træde om en Karl, som de begge to var Kjærester med, og så gav de hinanden sådanne Slag, at de faldt døde om begge to. Til Minde om den Begivenhed blev de to Sten rejst på Stedet. Anders Pedersen, Hæsum Hede....
Hans Peter Hanssens Moder på Nørre-Mølle i Sundeved vågnede en Nat og så' da en Mand med en Klumpfod træde ind og så atter forsvinde. En gammel Mand, som boede i samme Hus og fik Kosten der, brækkede en Tid efter sit Ben, og der blev nu sendt Bud efter Ledsætteren, gamle Peder Hessel i Tombøl. Da han trådte ind, sagde Konen: »Der har vi Manden.« Hun...
Hen kloge kvinde i Mårsø helbreder børn for skjæuer og bruges endog af enkelte kjøbstedfolk. Foruden indgnidning benytter hun læsning, under hvilken hendes forgængerinde og læremesterinde (sognefogdens kone) desuden trådte på barnet. F. D.
Når du sætter kreaturerne på græs, så skal du lade dem gå over et stykke, hvori der er stål, så kan ingen gjnre dit kvæg fortræd den sommer. Du tager også en økse eller kniv og sætter den ved dørtræet, når dyrene går ud. Gind. Kristian Andersen, Kjertinge.
I skjellet mellem præsiens mark og Jens Rasmussens mark i Kovsted har der forhen stået en gammel vold, som har fortsat sig ud i åen. Dæmningen er nu væk, men der sidder fjæl i bunden endnu der ved åen, og a har en gang fået fat i et par af de fjæl. Der har vi mange gange hørt, de har slånnes i sten om natten og skregen og råbt, men det er aldrig til at...
Når en klapper æ snavs afæ karter, og en frugtsommelig kommer til at træde på eller gå over det, bliver barnet luset. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Rødland var forhen en stor by, men er nu kun tre beboelser. Folkene døde aldeles ud i pestens tid 1713 eller 14. Der var den gang så godt som ikke et menneske i denne her egn. Når solen er ved at gå ned,kan skyggen af digerne omkring mere end en snes små huse træde frem, og der findes mærker af gamle stendiger. Folkene i Rødland døde aldeles ud. Lars...
Lige sonden for Volstrup er on dal, hvori udspringer et væld, som kaldes Thevandskilden. Der neden for er en blode, og i den var det at ladefoged Knud H. . .sen trådte en dreng ned. Ladefogdens ligsten ligger på kirkegården, og på den kan man læse årstallet 1696. Hjerm.
