Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
Tjenestepigen, der trådte på brødet, sank så langt ned, at der ikke var andet at se af hendj end hendes ene finger, den kunde i nogen tid ses over jorden. Ane Nielsen.
da.etk.DS_02_G_00206
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
. . . Énbcn skulde træde på hver fure. Han havde en okse i hånden, kylede den efter ham, og den blev siddende i kirkeporten. Alterbægeret i Karlslunde lirke. Chr. Nielsen.
I et hus ved Ilbjærge vagnede konen en nat ved, at der lå noget koldt på hendes bryst. Da de skulde til at se, var det en hugorm, som de fik væk, uden at den gjorde hende fortræd. De fik nu sengen undersøgt og fandt et helt bo af hugorme nede i halmen. Johanne Jensdatter, Klæstrup.
Det marts lader gro, træder april tinder hendes sko. p. k. M.
Børn, børn, I træder bispen ned, gå nogle af jer bag til, sagde hr. Michel Lerche i Hovlbjærg, da en hob præster trykkedes om at komme til at kysse biskop Ocksen på hånden. H. Br.
tieneralen havde en forvalte?-, og han blev (lodsens syg. Så kalder han herren til sig og siger: "Nu har jeg gjort hans vilje så tit imod Guds vilje, og nu må jeg træde persen." "Ja, se du dertil, fa'rlille," svarede generalen, for han mente jo, at hvad han havde gjort, det havde han betalt ham for. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
Skarnsfolk sanker hovedhår, øjenslim, negle, og snavs af alle ti fingre og tæer sammen og kaster for én, og den er ulykkelig, der første gang kommer over det eller træder på det.
Når man drejer rundt på hælen i en stue, må man spytte tre gange derpå, ellers får den, som først træder der, dårlige ben. J- M-
Ogsby har fået sit navn af, at der var udskibningssted for ogser til England, den gang her endnu var sejlads. En gang skal Hoved og Skadst hen ed have været så tæt ved hinanden, at man kunde træde over vandløbet på et hestehoved, og deraf har Hoved fået sit navn. lærer jepsens kone, billum.
da.etk.DS_03_0_01785
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
Der er en bakke lige oven for Vejrumbro, der kaldes Koligens bakke. Så var der to, der lagde over med hinanden at ville kaste i den; men de måtte jo ikke snakke. Den gang de havde kastet lidt, stødte den ene på en gjenstand der nede. Så siger den første: "Nu er a ved den." Da han så vilde til at sætte sit redskab ind på den igjen, var der intet, og så...
Folk på Harboøre gjorde altid sådant spektakel, når de kom og gik ind i kirken, for de havde jo træskostøvler på, og de trådte ikke lempelig i gulvet. Præsten var kjed af det, men der var ikke noget ved den ting at gjøre. Men så en søndag var der så stille og lydløst, da folkene kom og gik ind i kirken, og præsten undrede sig højlig over det. Det var...
En skal begynde at smøre en vogn ved det fjærner forhjul og så gå bag om, for man må ikke træde over stjærten. ILvis man gjør det. vil man vælte på turen. Chr. Møller, Ringive.
Lire-Anders havde en dings, som sad under bordet, og så kjørte han omkring med et sving og nu spillede den. Det var helt yndigt at høre på, men vi hk aldrig liren at se, da den sad under bordet, og det var jo aften, når han kom. Han havde to koner, men han havde det ikke bedre end til det med dem, for de vilde figsere ham. Han havde jo ikke noget at sige...
