A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
Når én tiltræder en rejse, skal man, idet han går ud af døren, kaste en sko efter ham, det giver lykke på rejsen. H. V. R.
Sondagen efter, at en barselkvinde har holdt sin kirkegang, skal hun gå i kirke for at hente huske til barnet. P. V. Jensen, Stig .
da.etk.JAT_03_0_00910
Vil man vide, om en frugtsommelig kvinde får en son eller datter, da må man tage en lille lap af et får, der sidder inden for brystbenene, og kaste den på døren med de ord: Bliver det en datter, så stat, eller en søn, så slat. Sidder da lappen fast, bliver det en datter, men falder den på jorden, bliver det en søn. Nik. Chr.
Når man får to teskeer i sin underkop på én gang, skal ens kone både have bryllup og barsel på én gang. Horseus-egnen. Sinl. 731. Kristian Bavn. Lykkeligt ægteskab.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Den første sorte kalv, der fudes, når man har tiltrådt en ejendom, må man hverken lægge til eller slagte, men snarest mulig sælge, at den kan komme ud af huset. II. V. R.
Når vi om Aftenen åbner en Dør, så skal vi træde til Siden for ikke mulig at blive rendt omkuld. (Kværndrup S., Sunds H.) Opt. af P. Jensen, Kværndrup.
Hvor Ørnsø nu er, øst for Farup Kirke, skal der i gamle Dage have ligget en Gård, og her blev Præsten hentet til for at skulle berette en syg. Men da han så vilde træde hen til Sengen, så han, at der lå en So i Sengen. Han skyndte sig strags derfra, men da han var kommen et lille Stykke hen på Vejen, kom han i Tanker om, at han havde glemt sin Bog på...
da.etk.DSnr_03_0_00691
På Østergård Mark i Sir er en Mose, der kaldes Jomfrumose. En Tjenestepige, der vilde gå hjem til sine Forældre, var så fin og lagde et Brød for at træde på, da hun ikke kunde komme over Mosen. Men hun sank ned, og på det Sted findes en grøn Plet i Mosen endnu. Ole Pilgård, Sir.
da.etk.DSnr_02_G_00160
En Præst på Sejrø havde Besøg af en Student, og da de en Aften gik neden for Byen, så Præsten, at Knoldebjærg stod på fire Pæle. Han spurgte Studenten, om han kunde se det, men han sagde nej. Så vendte Præsten Ryggen til Bakken og bad så Studenten træde på hans højre Fod og se ud over hans venstre Skulder. Han gjorde, som Præsten sagde, og kunde da se...
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
De siger, at det knager om aftenen i træerne i Støvring præstegårdshave, og der er en lyd, ligesom nogen træder i blade. Det er vesten i haven, og det kan være helt lyst, når man hører det. Mange har hørt det, men ingen véd, hvad det kristen jensen, hestbæk. haver. er. støvring.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Det hænder sig endnu her i egnen, at der midt om natten hentes sand i kirken, nemlig det, som præsten kar trådt på foran alteret, for at bruge det som lægemiddel til syge folk. H. Beriug.
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
Tjenestepigen, der trådte på brødet, sank så langt ned, at der ikke var andet at se af hendj end hendes ene finger, den kunde i nogen tid ses over jorden. Ane Nielsen.
da.etk.DS_02_G_00206
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
